Onsdagens aviser med A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk
BØRSEN
DETAILGIGANTER: VAREMANGEL KAN FØRE TIL PRISSTIGNINGER
Detailkæderne kæmper en desperat kamp for at sikre varer til black friday og julehandlen. Alle Powers leverandører har varslet prisstigninger, og derfor tyder meget på, at det bliver dyrere. (Forside, side 6-7)
MODEVIRKSOMHEDER PRESSES AF TÅRNHØJE FRAGTPRISER
Den danske mode- og tekstilbranche lider under stigende fragt- og råvare [1] priser. Tøjpriser kan være på vej op. (Side 8)
VIRKSOMHEDER HOLDER FAST I CORONATILTAG
Nye velfungerende arbejdsgange og frygt for smitte får flere virksomheder til at holde fast i deres coronatiltag lidt endnu. (Side 12-13)
INVESTORERS ADGANG TIL FREMTIDENS HØJE VÆKST KRÆVER STOR RISIKO
Kinas regering har i sommer tydeliggjort, at investorer må acceptere endnu større risikotagning, hvis de vil have adgang til den kinesiske overlegne vækst. (Side 20-21)
BERLINGSKE BUSINESS
MÆRSK MANGLER MERE FRITUREOLIE I TANKEN TIL GRØN TRANSPORT
Et voksende antal kunder køber miljøvenlig containertransport fra Mærsk, og allerede om et til to år kan det blive svært at skaffe brændstof nok til de klimavenlige transporter, forudser topchefen for A.P. Møller-Mærsk, Søren Skou. En udfordring, der sætter Mærsks ambitiøse klimastrategi i perspektiv. (Forside, side 6-7)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
NOVO NORDISK KASTER ENORME SUMMER I JAGTEN PÅ FREMTIDENS SUPERSÆLLERT
Medicinmastodonten Novo Nordisk har foretaget et markant strategiskifte i bestræbelserne på at sikre selskabets fremtid. De seneste tre-fire år har koncernen indgået 33 større aftaler og opkøb, som er løbet op i næsten 20 mia. kr., og der kan ventes mange flere investeringer, lyder forudsigelserne. Analytikere og investorer er begejstrede. (Forside, side 6-7)
MODEFOLKET RUSKER SIG FRI AF CORONAKRISEN PÅ CATWALKEN
Den københavnske modeuge er efter et år med coronaaflysninger retur med show og messer. Blandt debutanterne på catwalken er et tøjmærke under en milliardkoncern og ambitioner om at markere sig endnu tydeligere ude i verden. (Side 10-11)
EXODRAFT I STØRSTE OPKØB
Den fynske industrivirksomhed Exodraft mere end fordobler både omsætning og antal ansatte. (Side 11)
DELTABØLGE TRUER DET GLOBALE OPSVING
Der er en voksende risiko for en ny opbremsning på grund af den kraftige smittestigning. (Side 12-13)
/ritzau/FINANS