Onsdagens aviser med Danske Bank, Nets og Novo Nordisk

Udgivet den 08-02-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

NYT DANKORT ANGRIBER MOBILEPAY

Med en dankort-app til mobilbetalinger går Nets i kødet på Danske Bank-ejede Mobilepay. Det sker blot to uger efter, forhandlinger om et samarbejde mellem de to betalings-løsninger brød sammen. Jeppe Juul-Andersen, der er ansvarlig for Dankort i Nets, forventer, at halvdelen af danskernes betalinger vil foregå med mobiltelefon i 2020. Danske Bank vurderer, at det får konsekvenser for relationen til Nets. (Forside, side 6-7)

NYKREDIT HOLDER FAST I BØRSPLAN

Den nye amerikanske præsident, Donald Trump, har skabt usikkerhed om nye krav til bankerne. Men uforudsigelighed er årsagen til, at Nykredit bør børsnoteres, siger realkreditkæmpens topchef. (Side 8)

EQT-SELSKABET TIA TECHNOLOGY KØBER DANSKE KONSULENTER

Danske Tia Technology, der er ejet af kapitalfonden EQT, betaler et ukendt beløb for danske Assurator. Tia Technology, der udvikler softwareløsninger til forsikringsbranchen, vil mere end fordoble antallet af konsulenter til 50. (Side 9)

LARS REBIEN FORGYLDES AF NOVO NORDISK

Novo Nordisks tidligere topchef, Lars Rebien Sørensen, kan putte en fratrædelsesgodtgørelse på 65,7 mio. kr. i lommen oveni årslønnen på 22,7 mio. kr. Dertil kommer en mindre aktiebonus, når regnskabet for 2016 gøres op. (Side 11)

NIRAS KNÆKKER KODEN TIL NORSK MILLIARDMARKED

Efter to års kamp har rådgivningsvirksomheden Niras fået hul igennem til det norske marked. Der sker med en stor millionordre på et stort norsk vejprojekt. (Side 12)

PANDORA BETALER HISTORISK UDBYTTE I 2017 EFTER AKTIONÆRER-ØNSKE

Pandora skruer ned for vækstforventningerne til 2017. Til gengæld skrues der op for udbyttebetalingen efter krav fra investorerne. Topchef Anders Colding Friis har sat udbyttet op til 4 mia. kr. (Side 13)

ANALYTIKERE TROR 2017 BLIVER MARKANT BEDRE ÅR FOR MÆRSK

Der er lagt an til et plaster på såret for A.P. Møller-Mærsk. Årsregnskabet onsdag morgen markerer afslutningen på et rædselsår, som hurtigst muligt glemmes, så selskabet kan fokusere på 2017. For fragtraterne er blevet markant bedre, og det er olieprisen også, pointerer analytikere. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

NYKREDITS BØRS-ARGUMENT SMULDRER

Nykredit er inde i en indtjeningsstime og vil kunne nå sine krav til bufferkapital på fire-fem år. Dermed smuldrer koncernens oprindelige argumentation bag børsnoteringsplanerne, der blev meldt ud samtidig med gebyrstigningerne i fjor. (Forside, side 4-5)

NOVOZYMES ANGRIBES AF SPEKULANTER

Den tidligere vækstduks Novozymes er under angreb fra aktiespekulanter, der ved at shorte aktien satser på en faldende aktiekurs. Det er et billede på, at enzymgiganten har fået ridser i lakken og er hårdt presset. (Side 7)

VRISNE INVESTORER SENDER PANDORA NED EFTER REKORDREGNSKAB

Selv om smykkekoncernen Pandora igen kan fremvise vækstrater, som mange andre danske virksomheder kun kan drømme om, er aktiemarkedet ikke tilfreds med udsigterne for 2017. (Side 8)

REBIEN FORLADER NOVO NORDISK MED 66 MIO. KR.

Med en farvelbonus på 66 mio. kr. skriver Novos nu forhenværende topchef, Lars Rebien Sørensen, sig ind i historiebøgerne som modtager af et af de største gyldne håndtryk i Danmark. Rebien bliver kun overgået af sin tidligere kronprins, Kåre Schultz. (Side 9)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

TOPSØE-FAMILIEN SÆTTER FORMUE PÅ SPIL I USA

Familien bag Haldor Topsøe-koncernen har foreløbig skudt 200 mio. kr. i biotek-selskabet IGM Biosciences i Silicon Valley i Californien. En højrisikabel investering indrømmer formand for Topsøe Holding. (Forside, side 6-7)

FLEGGAARD SLÅR REKORD MED DÅSEØL OG SNOLD

Den familieejede Fleggaard-koncern fortsætter med at tjene store summer på dåseøl og grænseslik. På fem år har Fleggardfamilien tjent knap 1,3 mia. kr. på et forretningsimperium, der tæller grænsebutikker, grossisthandel, hoteldrift og bil-leasing. (Side 4)

SYSTEMATIC FÅR MILLIARDORDRE HOS US ARMY

Amerikanske soldater skal fremover have hjælp i kamp af dansk software. It-firmaet Systematic har vundet den hidtil største ordre for selskabet på op til 1,5 mia. kr. over fem år. (Side 4)

NYKREDITS BØRSNOTERING ER NØDVENDIG TRODS MILLIARD-FREMGANG

Selvom begrundelserne for at gå på børsen tydeligvis er blevet mere nuancerede i forhold til tidligere, fastholder Nykredits topchef, Michael Rasmussen, at manøvren er afgørende. (Side 8-9)

LARS REBIEN FIK 65,7 MIO. KR. I GYLDENT HÅNDTRYK

Udover en løn på 22,7 mio. kr. i 2016 fik Lars Rebien Sørensen også et gyldent håndtryk af de store, da han forlod Novo Nordisk. Årsskriftet fra Novo Nordisk viser 65,7 mio. kr. (Side 9)

PANDORA SMIDER GULDSMEDE PÅ PORTEN

Den danske smykkekoncern Pandora vil åbne flere konceptbutikker og skære ned blandt andre forhandlere. Selskabet går efter selv at have endnu større kontrol over mærket. (Side 10)

NORWEGIAN FLYVER NU FLERE PASSAGERER END SAS

Flyselskabet Norwegian er nu større end SAS målt på passagerer. Det står klart efter de seneste trafiktal fra SAS, der er offentliggjort tirsdag. (Side 13)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

13:30 Bank of England holder som ventet renten i ro - pundet når højeste niveau i over to år
13:02 ALK ser stort potentiale i markedet for peanutallergi
11:46 Obligationer/middag: Let stigende rente efter stor amerikansk rentelettelse
11:39 Aktier/middag: Novo blandt højdespringerne i grønt C25 efter stor rentesænkning i USA
11:23 Apple har udsigt til advarsel fra EU for tætlukket styresystem
11:19 Rater på containerfragt falder igen - ni uger med fald på stribe
10:55 Norges Bank holder renten i ro og signalerer tidligst lempelser i 2025
10:15 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank: Nedjustering ventes i tredje kvartal
09:42 Sampo: Perfekt timing for Topdanmark-opkøb efter strategiændringer
09:22 H+H får genoptaget neutral dækning hos Danske Bank
09:14 Aktier/åbning: Fuld grøn plade i C25 efter stor rentesænkning i USA
08:41 Obligationer/åbning: Let stigende rente trods amerikansk rentereduktion
08:31 Aktier/tendens: Plusser i vente efter amerikansk rentereduktion
08:13 Unicredit står klar som køber af Tysklands aktier i Commerzbank
08:09 Råvarer: Amerikansk rentenedsættelse giver ikke forventet boost til oliepriserne
07:58 Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet
07:11 Obligationer/tendens: Udsigt til let stigende rente trods amerikansk rentesænking
07:03 USA/lukning: Glæden over stor rentenedsættelse forsvandt - men er vendt tilbage
06:41 Asien: Stor amerikansk rentesænkning skaber grøn bølge med Tokyo som stjerneskud
06:36 Mærsks asiatiske konkurrenter viser positive takter torsdag