Onsdagens danske avisuddrag med SAS, DSV og vismænd
BØRSEN
RUSLAND STANDSER LEVERING AF GAS TIL DANMARK
Fra klokken 6 onsdag morgen er det slut med russisk gas til Ørsted, meddelte det danske energiselskab tirsdag. Gasstoppet skyldes, at Ørsted har afvist at betale i rubler. (Forside + side 2, 4)
ØKONOMISKE VISMÆND ADVARER OM S-REGERINGS FINANSPOLITIK
De økonomiske vismænd og Nationalbanken er bekymret for regeringens økonomiske kurs. Økonomien bidrager lige nu til efterspørgselspresset, hvor den i stedet bør dæmpes, lyder det. (side 6-7)
SAS: NYE PRIVATE INVESTORER SKAL DER TIL - VENTER IKKE STATSLIG HJÆLP
SAS regner ikke med mere støtte fra den svenske og danske regering, der som dominerende statslige ejere næppe vil få EU's godkendelse til at skyde yderligere kapital i luftfartsselskabet. Pengene skal findes hos nye private investorer, siger topchef Anko van der Werff. (side 10-11)
FLS-FORMAND: JEG VIL SÅ GERNE HAVE AT FLS LYKKES
FLSmidth har på det seneste nydt godt af en stærk ordreindgang og gode regnskabstal. Der regerer dog fortsat en vis skepsis over for industriaktien, som formand Tom Knutzen håber kan hjælpes på vej med integrationen af TK Mining. (side 12)
PRIVATE INVESTORER EJER 17 PCT AF SAS-AKTIERNE
Selv om SAS over de seneste år har fået udvandet aktien, vurderingen junk hos Moody's og tirsdag præsenterede underskud for andet kvartal, er aktien stadig populær blandt de private investorer, der samlet ejer 17 pct. af selskabet. (side 21)
BERLINGSKE BUSINESS
DANMARK RUSTER SIG TIL OPTRAPNING AF RUSSISK GASKRIG
Gazprom lukker onsdag morgen klokken 6 for gasleverancer til Ørsted, efter at Ørsted har holdt fast i sin afvisning af at betale for den russiske gas i rubler. Myndighederne arbejder på en række fokusområder, der skal sikre, at der bliver ved med at være gas nok, oplyser Energistyrelsen. (Forside + side 2)
SAS MINDSKER MILLIARDTAB MIDT I SKÆBNESVANGER SPAREPLAN
SAS er i gang med svære forhandlinger med piloterne om en ny overenskomst. De skal på plads, inden SAS kan bede investorerne om ny kapital og sikre selskabets fremtid. (side 4)
VISMÆND: REGERINGEN BØR SMÆKKE KASSEN I NU
Det buldrende opsving efter coronapandemien løjer af. Næste år vil vi se en ny dagsorden for den danske økonomi med blandt andet stigende ledighed, men der er også udsigt til en pæn lønfest til danskerne, spår vismændene i en ny rapport. (side 6)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
MEDARBEJDERE HAR SVÆRT VED AT SLUGE SAS' REDNINGSPLAN
Bundlinjen er næsten smeltet i SAS. Selskabets danske koncerndirektør, Simon Pauck Hansen, forudser en sej og usikker kamp for at få det kriseramte flyselskab på vingerne igen - men der er optimisme at spore. (side 4)
HØJERE RENTER OG FLASKEHALSE SPÆNDER BEN FOR HANDEL MED VIRKOMHEDER
Stigende renter og global uro får virksomhederne til at holde igen med opkøb, og nervøsiteten kan blive større i de kommende måneder, vurderer eksperter. (Forside + side 6-7)
DSV-TOPCHEF HAR SNØREN UDE EFTER DE STØRSTE RIVALER
DSV har igen mod på opkøb, og flere af logistikselskabets største konkurrenter kan komme i spil igen, når milliarderne skal ud og arbejde. (side 7)
NY PROGNOSE FORUDSER STILSTAND I DANSK ØKONOMI RESTEN AF ÅRET
De økonomiske vismænd spår om stilstand i dansk økonomi frem mod 2023, men frygter stadig en spiral af stigende priser og lønninger. (siden 12-13)
JAPAN HAR KLARET SIG GENNEM CORONAPANDEMIEN - NU TRUER NYE PLAGER
Japan er færdig med at bekymre sig om coronavirussen, Men landet har knap nok nået at fejre sin sejr, før de næste problemer tårner sig op. (side 15)
.\\˙ MarketWire