Oracles ene topchef er død
Oracles ene topchef, Mark Hurd, der siden september har været på sygeorlov, er afgået ved døden.
Det oplyser softwarekoncernen fredag, ifølge CNBC.
I forbindelse med Oracles regnskab for første kvartal i det forskudte regnskabsår fortalte koncernen i september, at den 62-årige Hurd var på sygeorlov på ubestemt tid.
- Selv om vi alle har arbejdet hårdt sammen for at lukke første kvartal, har jeg besluttet at bruge noget tid på at fokusere på min sundhed, sagde Hurd dengang i en meddelelse.
- Jeg elsker Oracle og ønsker jer alle succes under mit fravær.
Oracle er imidlertid ikke uden ledelse, da selskabet noget utraditionelt har haft tre - nemlig også grundlæggeren Larry Ellison og Safra Catz.
/ritzau/FINANS
Tags: Shares❯ Udenlandsk selskab❯