PaineWebber venter tysk M3-tal for oktober på 8,0 pct.

Udgivet den 22-10-1996  |  kl. 08:35  |  

Gårsdagens tyske M3-tal for september viste en nedgang fra 8,7 pct. i august til 8,4 pct. En nærmere analyse af M3-tallet giver dog ikke nogen indikation af, at den tyske økonomi er ved at komme i vækst. PaineWebber venter således, at M3-tallet for oktober kommer til at ligge omkring niveauet 8,0 pct. med en stor chance for, at oktober-tallet bliver under 8,0 pct., fremgår det af en økonomisk oversigt fra PaineWebber.

Samtidig nævnes det, at rådsmedlem af Bundesbank, Kuehbacher, i går udtalte, at Italien ikke skulle have lov til at deltage i ØMU'ens tredie fase, mens Grækenland slet ikke skal have lov til at deltage.

Udgivet af: NPinvestordk