Pandora/CEO: Tyskland er værre end det ser ud - NY

Udgivet den 12-11-2013  |  kl. 10:59  |  

Tyskland var blandt de opmuntrende punkter i Pandoras kvartalsregnskab, da salget her steg 8,5 pct. og dermed lignede et marked i markant bedring, efter at det tidligere har voldt smykkeselskabet problemer.

Også salget ud af butikkerne steg omkring 8 pct. i tredje kvartal på organisk basis, viser Pandoras tal.

Men tallene lyver, mener Pandora-topchef Allan Leighton.

- Tyskland ser bedre ud, end det er. Der er stor forskel på de butikker, vi ejer og driver, som det går godt med, og så franchise/multibrand-butikkerne, som ikke klarer sig så godt, siger Pandora-topchefen på en telekonference oven på regnskabet.

- Det marked burde levere væsentlig mere omsætning, end det gør, og være væsentlig mere overskudsgivende, og det er tid til at tage fat på det.

Pandora har haft for mange butikker på markedet, og nogle af dem har ligget på ugunstige steder. Samtidig har forretningsmodellen været "overkompleks", mener Allan Leighton. Han varsler derfor handling - og mulige udsving i tallene.

- Vi vil lave et indgreb i den tyske forretning for at rette op på det. Man kan forvente, at den fremtidige forretning vil være volatil, men det er noget, der skal gøres, siger Allan Leighton.

En del af grunden til, at det tyske reparationsarbejde startes nu, er, at der er mere styr på resten af Pandoras forretning, så den bedre kan håndtere udsving fra enkeltmarkeder.

Tyskland har flere gange vist tegn på fremgang i år, hvilket har fået analytikerne til at juble over bedring på det tidligere problemområde. Men der kan altså være flere bump forude på Pandoras autobahn.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause