PROGNOSE - Danske Bank 3. kvt: Før skat 790 mio kr
Tirsdag ved 8-tiden kommer Danske Bank med regnskab for 3. kvartal.
Ifølge et estimat fra RB-Børsen ventes Danske Bank at få et resultat før skat på 790 mio. kroner mod 1582 mio. kroner i samme periode sidste år i kvartalet.
For 9 måneder ventes Danske Bank at få et resultat før skat på 3157 mio. kroner mod 9356 sidste år.
- Selskabet har ikke offentliggjort forventninger til 2009 i modsætning til flere konkurrenter i branchen, og banken har heller ingen planer om at gøre dette i forbindelse med 3. kvartalsregnskabet, skriver Sydbank i et forskræp.
- Handelsindtægterne har været stærke i 1. halvår 2009 som følge af blandt andet de store og kraftige bevægelser i mange finansielle aktiver og høj kundeaktivitet. Vi forventer ikke niveauerne gentaget i 3. kvartal, hvor vi regner med handelsindtægter på 3.563 mio. kr. , skriver Sydbank.
Fokus vil ikke mindst være på tab i forbindelse med udlån.
- Vi forventer, at specielt erhvervssegmentet påfører banken tab i både Danmark og Finland, mens kreditkvaliteten i privatkundeporteføljen fortsat synes robust. Samlet venter vi nedskrivninger på udlån på 6.171 mio. kr. i kvartalet, skriver Sydbank.