Råvarer: Olieprisen holder niveauet med øjnene fast rettet på Mellemøsten

Udgivet den 11-10-2023  |  kl. 06:56  |  

Olieprisen holder fast i mandagens fremgang, efter at krigen mellem Israel og Hamas ikke er eskaleret yderligere, og da Saudi-Arabien har lovet at være med til at sikre markedsstabilitet.

Den amerikanske WTI-olie nåede mandag op i 86 dollar per tønde, efter at en krigsrisikopræmien vendte tilbage til markedet efter Hamas' overraskelsesangreb i weekenden.

Det niveau fastholdes onsdag morgen, hvor prisen er 86,21 dollar mod 85,56 dollar tirsdag eftermiddag. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster til sammenligning 87,96 dollar mod 87,29 dollar tirsdag eftermiddag.

Risikoen er nu, at krigen mellem Israel og Hamas kan trække andre mellemøstlige nationer ind i konflikten, hvor især beviser på, at Iran har været direkte involveret i angrebet kan true oliestrømmene.

- Markedet er nu nødt til at prissætte risikoen for en eventuel eskalering af konflikten og dens implikationer for olieproducerende lande såsom Iran, siger Gao Mingyu, energianalytiker hos SDIC Essence Futures, ifølge Bloomberg News.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1859,69 dollar mod 1856,47 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Natural Resources❯