Råvarer: Olieprisen stiger i forventning om fald i olielagrene
Olieprisen ligger onsdag morgen lidt højere i forventning om, at de amerikanske lagre af råolie vil falde.
Brent-futures handles onsdag morgen ved 6.30-tiden til 77,33 dollar mod 77,05 dollar tirsdag eftermiddag. WTI-futures handles på samme tid til 74,62 dollar mod 74,27 dollar.
Tal fra The American Petroleum Institute (SPI) tirsdag viste et fald i de amerikanske lagre på 4 mio. tønder i sidste uge, og det vil i givet fald være syvende uge i træk med fald og den længste række af fald i tre år, hvis regeringstal fra energiministeriet senere onsdag bekræfter den udvikling.
Olieprisen har haft en god start på 2025, men flere analytikere advarer om, at der vil komme en overflod af olie senere i år, og at der er tekniske indikatorer, der peger på, at stigninger er gået for langt, skriver Bloomberg News.
På kort sigt nyder olieprisen godt af blandt andet koldt vejr i USA og Europa.
- Koldt vejr over USA og Europa driver olieprisen, op og der er også lidt støtte fra bekymringer for, at iransk olie kan blive ramt, hvis Trump strammer sanktionerne mod Iran, vurderer Vandana Hari fra Vanda Insights i Singapore over for Bloomberg News.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2649,40 dollar mod 2647,87 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯