Råvarer: Oliepriserne revancherer sig efter fald onsdag

Udgivet den 02-11-2023  |  kl. 08:21  |  

Olieprisen kravler lidt op torsdag morgen, men ligger fortsat under niveauet ved dansk børslukketid onsdag.

Rentemødet i USA onsdag aften, hvor renten som ventet blev fastholdt, gav ikke de store bølgeskvulp.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 85,50 dollar mod 86,30 dollar onsdag eftermiddag - men 84,90 dollar onsdag ved 23-tiden. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,32 dollar mod 82,19 dollar onsdag eftermiddag.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, besluttede på sit møde onsdag at fastholde renten uændret på 5,25-5,50 pct. Beslutningstagerne kæmpede med at afgøre, om de finansielle forhold er restriktive nok til at kontrollere inflationen, eller om økonomien har brug for at blive dæmpet yderligere.

Det skriver Reuters.

- Det er sandsynligt, at Fed igen vil holde pause i december og holde døren åben for yderligere rentestigninger, hvis det er nødvendigt, siger Jon Maier, der er investeringschef hos Global X EFT ifølge Reuters.

Handlerne holder også øje med udviklingen i Mellemøsten, da konflikten potentielt kan forstyrre olieforsyningen i regionen.

Irans øverste leder, Ayatollah Ali Khamenei, har opfordret muslimske lande til at indstille olie- og fødevareeksporten til Israel og kræver en ende på bombardementerne i Gaza.

Iran, der er et medlem af Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec+, producerede i 2022 omkring 2,5 mio. tønder råolie om dagen.

J.P. Morgan-analytikere har vurderet, at den globale olieefterspørgsel i oktober i gennemsnit lå på 102,1 millioner tønder pr. dag (bpd). Det er omkring 100.000 bpd under deres tidligere prognose for måneden.

I eurozonen viste en opgørelse tidligere på ugen, at inflationen i oktober var faldet til det laveste i to år. Det gør det usandsynligt, at Den Europæiske Centralbank vil hæve renten inden for den nærmeste fremtid, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1986,03 dollar mod 1979,22 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder