Råvarer: Udsigt til lavere rente i USA understøtter efterspørgslen og oliepriserne

Udgivet den 14-12-2023  |  kl. 07:52  |  

Olieprisen stiger en smule torsdag morgen på bekymring om sikkerheden for Mellemøstens olieforsyninger efter et angreb på et tankskib i Det Røde Hav. Samtidig understøttes oliepriserne af udsigten til lavere renter i USA fra 2024.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, fastholdt efter sit rentemøde onsdag sin rente i niveauet 5,25-5,50 pct., men åbnede samtidig døren på klem for rentesænkelser i 2024.

- Råolieprisen steg igen før Federal Reserves møde, og begivenheden i Mellemøsten løftede den yderligere, siger Tina Teng, der er analytiker for CMC Markets, til Reuters.

Lavere renter reducerer forbrugernes låneomkostninger, hvilket kan øge den økonomiske vækst og efterspørgslen på olie. Nyheden svækkede også den amerikanske dollar til det laveste niveau i fire måneder, hvilket alt andet lige gør olien billigere for udenlandske købere, da den netop handles i dollar.

Priserne blev det desuden styrket af et fald i de amerikanske olielagre, som var større end ventet. Ifølge det amerikanske Energy Information Administration, EIA, faldt olielagrene med 4,3 mio. tønder i sidste uge.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 74,57 dollar mod 74,19 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,68 dollar mod 69,60 dollar onsdag eftermiddag.

Den aftagende bekymring for væksten i efterspørgslen gav også markedet vind i sejlene, efter at Organisationen for Olieeksporterende Lande og allierede lande - samlet kendt som Opec+ - i sin seneste månedsrapport, gav "overdrevne bekymringer" for væksten i olieefterspørgslen skylden for det seneste fald i oliepriserne.

Nogle analytikere advarede dog om ugens stigende brændstoflagre i USA, som signalerer aftagende vinterefterspørgsel og begrænsede markedets samlede opadgående tendens.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen i 2030,56 dollar mod 1981,93 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned
09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus