Raterne for containerfragt falder for sjette uge i træk

Udgivet den 02-04-2024  |  kl. 06:41  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk måtte i ugen op til påske for sjette uge i træk se raterne på containerfragt vige.

Det er rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, der endnu engang dykker.

Over den seneste uge er indekset faldet 0,1 pct. til 1730,98, og i løbet af de seks uger med fald er indekset faldet fra 2166,31.

Fire destinationer tegner sig for mere end halvdelen af indekset. Shanghai til Vesteuropa vægter 20 pct., ruter til Middelhavet vægter 10 pct., mens ruter til den amerikanske vestkyst og østkyst vægter henholdsvis 20 pct. og 7,5 pct.

Der er langt til toppen, som indekset nåede i den første uge af 2022 i 5109,60, hvor flaskehalse oven på coronapandemien havde mangedoblet raterne.

Men rateindekset steg med over 100 pct. mod slutningen af 2023 og i starten af 2024 som konsekvens af angreb på skibe i Det Røde Hav og omlægningen af ruter syd om Afrika. Også den effekt er dog nu begyndt at aftage, selv om konflikten i området varer ved.

Spotraterne beskriver de fragtpriser, som modsat de lange kontrakter ændrer sig løbende.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag