Redningen af SAS har kostet staten stort milliardbeløb

Den danske stat har igennem de seneste år måttet sluge et grimt milliardtab for at holde SAS på vingerne.

Mandagens redning af flyselskabet er således blot den seneste af en lang række redningsaktioner, hvor staten har måttet træde til med nye penge.

- Den direkte investering i SAS gennem de seneste mange år er tabt. Og der er altså tale om adskillige milliarder, siger Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank, til MarketWire.

Han peger på, at statens indskud i 2009, 2010, 2012 og under coronakrisen i 2020 og 2021 nu er mistet.

Til gengæld har pengene, som staten kom med mandag, sikret, at den danske stat fortsat er medejer, og dermed trods alt ikke har tabt det hele på gulvet, ligesom det er tilfældet for de øvrige SAS-aktionærer.

I forbindelse med redningen tegner den danske stat 25,8 pct. af de nye aktier i SAS og 29,9 pct. af den konvertible gæld.

Her er tale om en investering på sammenlagt 3,65 mia. svenske kr., eller cirka 2,3 mia. kr., som sikrer, at den danske stat stadig er med på SAS' rejse.

Investeringen er fordelt med 1,35 mia. svenske kr. for aktierne og 2,3 mia. svenske kr. for det konvertible lån.

DYR CORONAKRISE

Men forinden har især coronakrisen kostet SAS og den danske stat dyrt, og de penge er gået op i røg.

Coronahjælpen, som den danske og svenske stat stod for, omfattende garantier, tegning af nye aktier og gigantiske lån foruden lønkompensation for de hjemsendte medarbejdere.

Samlet løb livlinen til SAS fra Danmark og Sverige op i cirka 15 mia. svenske kr. under coronakrisen.

Hvor stor en del, den danske stat kom med, må bero på et sjus, men der er formentlig tale om mellem 7,5 og 8,5 mia. svenske kr., vurderer Jacob Pedersen. Det svarer til mellem 5,6 og 6,4 mia. danske kr. omregnet med den daværende valutakurs.

Men tabene for staten stopper ikke her. I 2009 og 2010 havde SAS også behov for ny kapital og rejste henholdsvis 6 og 5 mia. kr., eller i alt 11 mia. svenske kr.

Dengang ejede staten heldigvis kun cirka 15 pct. af SAS og måtte spæde til med bidrag på estimeret 0,9 og 0,75 mia. svenske kr., eller i alt 1,65 mia. svenske kr. Omregnet med den daværende valutakurs, svarer det cirka 1,2 mia. kr.

Blot få år senere i 2012 var den dog gal igen i SAS, og regeringerne måtte stille nye kreditfaciliteter til rådighed.

- Så vi er formentlig oppe på et tab til den danske stat på omkring 8-9 mia. svenske kr. Og det er så til varierende valutakurser, siger Jacob Pedersen.

Omregnet med de estimerede valutakurser svarer det til cirka 6,8-7,6 mia. kr., eller godt og vel 7 mia. kr. målt på midtpunktet.

STYRKET LUFTHAVN

Samlet har staten dog også fået noget for sine 7 mia. kr. i form af arbejdspladser og ekstra trafik i lufthavnen. Men hvor meget er svært at sige.

- Det er den anden del af ligningen og er sværere at gøre op. En ting er, at vi har SAS, men vi kender jo ikke alternativet. Vi ved ikke, hvordan virkeligheden i Københavns Lufthavn ville se ud uden SAS. Mit bedste bud er, at den ville være ringere, men det er meget svært at gøre op, hvor meget ringere, siger Jacob Pedersen og uddyber:

- Så det er blevet gjort, fordi man mener, at det gavner Danmark og dansk økonomi. Og i den forstand tror jeg, at staten kan leve med tabet.

.\\˙ MarketWire