Regeringen vil satse på videreuddannelse af kortuddannede

København--27. august--NetPosten--Selv om det gennemsnitlige uddannelsesniveau i arbejdstyrken stiger, vil der således fortsat være en betydelig andel af de voksne danskere, der ikke har en uddannelse ud over grundskoleniveauet. Samtidig mindskes tilførslen af ny viden som følge af de små årganges indtræden på arbejdsmarkedet, skriver Arbejdsministeriet i sin rapport om voksen- og efteruddannelsessystemet, derblev offentliggjort fredag.

Der kan i de kommende år forventes en stigende mangel på faglært arbejdskraft, idet tilgangen til det ordinære erhvervsuddannelsessystem ikke kan forventes at sikre nok erhvervsuddannede til at imødekomme efterspørgslen. Manglen på faglært arbejdskraft kan dog i vidt omfang modvirkes ved substitution med ufaglærte gennem voksen- og efteruddannelserne.

Det fortsat store antal kortuddannede, den forventede mangel på faglært arbejdskraft og behovet for at indsnævre de uddannelsesmæssige skævheder med henblik på at reducere den strukturelle ledighed taler for, at indsatsen fremover målrettes særligt til de kortuddannede.

Den lave ledighed og udviklingen i arbejdsstyrken fremover indebærer for det første, at kravene til prioriteringen af det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse skærpes. Fra en situation, hvor det offentlige forbrug blandt andet skulle stimulere den samlede efterspørgsel, er opgaven fremover at prioritere det offentlige forbrug inden for snævre økonomiske og beskæftigelsesmæssige rammer.

For det andet indebærer situationen på arbejdsmarkedet i kombination med målsætningerne for skattetrykket og afviklingen af den offentlige gæld, inden stigningen i ældreforsørgerbyrden sætter ind, at finansieringen af det offentlige forbrug løbende må vurderes. Heri indgår en vurdering af balancen mellem henholdsvis skatte- og brugerfinansiering.

For så vidt angår voksen- og efteruddannelse kan betydningen af de ændrede rammevilkår på arbejdsmarkedet overordnet sammenfattes i et skift fra generelle kvantitative mål til specifikke indholdsmæssige, kvalitative og fordelingsmæssige mål.

For de offentlige voksen- og efteruddannelser for beskæftigede indebærer det, at fokus i højere grad må rettes på balancen mellem, hvad der uddannes i, hvem der uddannes, og i hvilket omfang en større grad af virksomhedsbetaling bør indgå ved siden af uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger. Det er endvidere væsentligt at inddrage i vurderingen af voksen- og efteruddannelsesindsatsen, hvorvidt der er behov for i højere grad at anspore til uddannelse i fritiden. Endelig er der et påtrængende behov for mere sikker viden om effekten af voksen- og efteruddannelserne.