Rockwool/Exane: Hæver anbefalingen til positivt territorium

Udgivet den 25-03-2020  |  kl. 10:27  |  

Rockwool løftes til "outperform" fra "neutral" af franske Exane BNP Paribas, der til gengæld skærer 410 kr. af kursmålet, så det lander på 1425 kr. mod tidligere 1835 kr. Det viser data fra Bloomberg.

Isoleringsproducenten suspenderede tirsdag aften sine forventninger til 2020 på grund af coronavirusset, men understregede, at koncernen er i en solid tilstand og derfor fastholder planer om aktietilbagekøb og udbytte til april.

Aktien i Rockwool stiger onsdag formiddag med 13,6 pct. til 1218 kr. Siden nytår er aktien dog stadig faldet næsten 23 pct.

Ud over Exane BNP Paribas har Danske Bank set nærmere på aktien og gentaget anbefalingen "køb" dog med et sænket kursmål på 1650 kr. mod tidligere 1900 kr.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder