Råvarer: Oliepriserne falder på stærkere dollar

Udgivet den 15-07-2024  |  kl. 07:04  |  

Oliepriserne fortsætter mandag morgen den nedadgående tendens, mens dollar styrkes efter angrebet på den amerikanske præsidentkandidat og tidligere præsident Donald Trump.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 85,18 dollar mod 85,70 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,42 dollar mod 83,11 dollar fredag eftermiddag.

Dollar styrkes mandag morgen samtidig med at amerikanske obligationsfutures skred, mens investorer satser på at præsident Trumps sejr i det kommende præsidentvalg er blevet mere sandsynlig efter attentatforsøget lørdag.

En stærk dollar er med til at gøre olien dyrere for indehavere af andre valutaer, hvilket kan dæmpe efterspørgslen på olie.

Sidste uge faldt Brent med mere end 1,7 pct. efter fire uger med stigninger, mens WTI-olien faldt med 1,1 pct., da en svag efterspørgsel i Kina mødte et robust amerikansk sommerforbrug.

Samtidig holder investorer øje med forhandlingerne om våbenhvile i Gaza. Forhandlingerne stoppede lørdag efter tre dage, men ifølge en talsperson fra Hamas har den militante gruppe ikke trukket sig fra forhandlingerne.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2411,77 dollar mod 2408,66 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder