Santa Fe Group sælger sin Australske forretning i et management buy out - Selskabsmeddelelse nr. 10/2018

Udgivet den 02-12-2018  |  kl. 21:53  |  

København, 2. december 2018


Santa Fe Group A/S har indgået aftale i form af et term sheet med Kobus Fourie, administrerende direktør for Santa Fe Australia, om at sælge aktiviteterne i Santa Fe og WridgWays i Australien. Transaktionen sker som et aktiesalg og forventes gennemført med udgangen af december 2018. Transaktionen er betinget af en endelig aftale mellem parterne.

Samtidigt indgår Santa Fe Relocation en 5-årig franchiseaftale med Kobos Fouries nyerhvervede forretning. Franchiseaftalen er gensidigt eksklusiv, og de to selskaber vil forblive integrerede mht. kundeoplevelser gennem koordinerede processer og teknologi. Eksisterende og nye Santa Fe Relocation-kunder vil fortsat blive serviceret i Australien med udgangspunkt i Santa Fes koncepter og processer, og på Santa Fe Relocations CORE driftssystem. Indenrigskunder i Australien vil fortsat opleve det høje serviceniveau, som de har kendt gennem generationer under WridgWays-brandet.

Aktierne sælges til AUD 1 (én) i alt. Tab eller fortjeneste på salget forventes at være uvæsentligt og vil blive indregnet som ophørende aktiviteter.

Santa Fe Group's CEO Martin Thaysen kommenterer på transaktionen:

"Det var vigtigt for os at finde en bæredygtig fremtid for vores australske forretning, hvor vi tog mest muligt hensyn til både vores medarbejdere og kunder. Dette er den ideelle løsning, hvor vi får en særdeles kompetent og dedikeret partner i Australien, en fremtid for vores medarbejdere med karriere og vækstmuligheder og samtidigt en fortsat enestående kundeoplevelse for vores globale kunder i Santa Fe Relocation. Vi glæder os til det fremtidige partnerskab med Kobus og til at skabe vækst i Australien under det nye ejerskab."

De frasolgte aktiviteter forventedes at realisere en omsætning på omkring EUR 47 mio. og EBITDA svarende til et tab på omkring EUR 6 mio i 2018, hvoraf cirka EUR 1,5 mio. er allokerede omkostninger fra Santa Fe Group's hovedkontor. Da gennemførelsen af transaktionen vil ske i 2018, vil forretningen blive indregnet som ophørende aktiviteter i årsrapporten for 2018.

Forventningerne til 2018 justeres

I forlængelse af transaktionen justerer koncernen forventningerne til 2018 til en omsætning på omkring EUR 213 mio. (tidligere omkring EUR 260 mio.) og EBITDA før særlige poster på omkring EUR 2 mio. (tidligere et tab i EBITDA på EUR -4 mio.) for de fortsættende aktiviteter.


For yderligere information kontakt venligst:

Martin Thaysen, Group CEO, tel. +44 20 3691 8300, e-mail martin.thaysen@santaferelo.com

Christian Møller Laursen, Group CFO, tel. +44 20 8963 2514, e-mail Christian.laursen@santaferelo.com



Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse nr. 10 2018 - Management Buy Out Australia

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile
09:31 FLSmidths kursmål hæves knap 5 pct. hos Kepler efter regnskab
09:22 Aktier/åbning: NKT i top på regnskab mens Zealand fortsat bankes ned
09:21 Bavarian-kursmål sættes op hos Nykredit
09:10 Carlsbergs kursmål sættes op til 1000 kr. hos Nykredit
08:59 Obligationer/åbning: Uændret renteniveau fra fredagens handelsstart
08:52 NKT-topchef ser tilbage på bemærkelsesværdigt 2024: Resultater mildt sagt tilfredsstillende