SAS: Fingeraftryk forenkler rejsen

Udgivet den 06-05-2002  |  kl. 08:28  |  

SAS Airline undersøger i øjeblikket en ny teknik til at forenkle check-in og ombordstigning. Metoden kaldes biometri, og er en teknik, som kan aflæse et menneskes unikke kendetegn. I fremtiden kan den rejsendes fingeraftryk fungere som identitetskontrol, hed det mandag i en pressemeddelelse.

Hændelserne i USA den 11. september indebar, at myndighederne skærpede sikkerheds-kravene for flyselskaber og lufthavne. EU og lokale myndigheder vil med stor sandsynlighed i løbet af året komme med nye krav til yderligere kontrol af passagerer og bagage.

- Vor udfordring er at højne sikkerhedsniveauet og samtidig gøre det mere enkelt at rejse, siger Peter Söderlund, ansvarlig for SAS udvikling af produkter på jorden. Biometri kan give os den mulighed, og vi vil derfor teste teknikken.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder