Saxo Bank: CFD´er hjælper kunder gennem aktiekrise

Udgivet den 14-07-2008  |  kl. 16:28  |  

Med de mange og store nedture på aktiemarkedet det seneste års tid er CFD´er (Contract For Difference) for alvor ved at rykke ind i investorernes bevidsthed.

CFD´er giver mulighed for at shorte og spekulere i en nedgang både på enkelte aktier, men også i hele markeder via aktieindeks eller investeringsforeninger (såsom de internationale ETF’er). Derfor kan man tjene penge også når børsen falder. Og det er selvfølelig interessant i sure aktietider.

Saxo Bank har mange års erfaring med CFD´er og Carsten Roloff, der er Head of Manage Assets i Saxo Bank, bruger CFD´ere i formuepleje til de store kunder.

- Ved hjælp af CFD´er er de fleste af vores formueplejekunder kommet igennem de svære tider med et 0 eller et lille plus. Og det er selvfølgelig utrolig tilfredsstillende. CFD er et utrolig godt produkt, der kan bruges både som forsikring og som spekulativ investering, siger Carsten Roloff.

Han understreger, at de kunder han rådgiver udelukkende bruger CFD´ere til at underbygge den langsigtede strategi. Men man kan også bruge dem kortsigtet, hvis man har en god fornemmelse for, hvordan markedet eller en enkelt aktie bevæger sig. Men det er dog noget risikabelt.

CFD'er (Contracts for Difference) er et OTC produkt, hvor man ikke handler den konkrete aktie, men i stedet handler en OTC kontrakt, hvor man direkte spekulerer i en bestemt aktie/markeds kursbevægelser. Prisen på CFD'en afspejler således nøjagtig samme pris som den underliggende aktie.

Fordelen ved CFD'er er, at de giver en del fleksibilitet i forhold til almindelige aktier. F.eks, er det muligt at starte med at sælge sin kontrakt (short-salg), for senere at købe den tilbage. På den måde kan man tjene penge, når aktierne falder, fordi man afregner sin CFD til en lavere pris, end den man solgte til.

Saxo Bank har nu flere end 6.000 CFD'er fra verdens 23 største børser - og der kommer hele tiden flere til. F.eks. kan det på et tidspunkt blive muligt at investere i bl.a. råvarer.

- Vi mærker bestemt en voksende interesse for CFD´er, men det er ikke noget, man skal kaste sig ud i uden rådgivning, Carsten Roloff.

Af Claus Stolbjerg, csh@netposten.dk.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:05 USA/tendens: Tesla viger fra overhalingsbanen efter årtiets kurshop
13:02 Europa/aktier: Indeks i ligevægt trods kortslutning hos Electrolux
13:01 Regnskabssæsonens travleste uge venter for de amerikanske selskaber
12:21 Obligationer/middag: Renten løftes af stærke tillidstal fra Tyskland
11:52 Nilfisk-topchef efter nedjustering: "Vil afbøde effekt af reduceret efterspørgsel"
11:45 Aktier/middag: Nedjusteringer fra Nilfisk og Better Collective tager fokus i fladt C25
11:28 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
11:13 Electrolux falder mest i et år efter skuffende udvikling i Nordamerika
10:23 Better Collective i massivt fald efter nedjustering
10:17 Nilfisk taber næsten 400 mio. kr. i børsværdi efter nedjustering
10:05 Tysk erhvervstillid lander højere end ventet i oktober
09:17 Aktier/åbning: Stigende spotrater sender Mærsk op - Nilfisk og Better Colletive i nedtur
09:11 Mærsk-aktierne springer op efter stigning i vigtigt rateindeks
08:53 Obligationer/åbning: Stilstand frem mod tyske tillidstal
08:46 Fragtskibsejer betaler 100 mio. dollar efter at have forårsaget brokollaps i Baltimore
08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart