Novo Nordisk får FDA-godkendelse for Xultophy® 100/3.6 i USA

Udgivet den 21-11-2016  |  kl. 22:59  |  

Bagsværd, den 21. november 2016 - Novo Nordisk meddeler i dag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) har godkendt registreringsansøgningen for Xultophy® 100/3.6. Xultophy® 100/3.6 er indiceret som supplement til diæt og motion med det formål at opnå forbedret glykæmisk kontrol hos voksne med type 2-diabetes, som er utilstrækkeligt reguleret med basalinsulin (mindre end 50 enheder dagligt) eller liraglutid (1,8 mg eller mindre dagligt).

Xultophy® 100/3.6 (det godkendte varemærke for IDegLira i USA) er et kombinationsprodukt til dosering én gang dagligt i én injektion bestående af langtidsvirkende insulin degludec (Tresiba®) og GLP-1-analogen liraglutid (Victoza®). I det kliniske fase 3-program DUAL viste Xultophy® 100/3.6 konsistent en forbedring af den glykæmiske kontrol hos voksne med type 2-diabetes, som var utilstrækkeligt reguleret med liraglutid eller basalinsulin. Hos voksne, som var utilstrækkeligt reguleret med insulin glargin U100, viste behandling med Xultophy® 100/3.6 en reduktion i langtidsblodsukkerniveauet (HbA1c) på 1,7% efter 26 uger. Xultophy® 100/3.6 kan tages på samme tidspunkt hver dag med eller uden mad og vil blive tilgængeligt i en præfyldt injektionspen.

Vi er glade for godkendelsen af Xultophy® 100/3.6 og ser frem til at lancere det i USA i første halvår af 2017, siger Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk. Vi mener, at Xultophy® 100/3.6 giver væsentlige fordele og er en vigtig og bekvem behandlingsmulighed navnlig for mennesker, som ikke kan regulere deres blodsukker tilfredsstillende ved hjælp af basalinsulin.

Godkendelsen kommer, efter at FDA's rådgivende komite Endocrinologic and Metabolic Drugs Advisory Committee (EMDAC) på et møde den 24. maj 2016 med stemmerne 16-0 anbefalede godkendelse af Xultophy® 100/3.6 til behandling af voksne med type 2-diabetes.

Om Xultophy® 100/3.6

Xultophy® 100/3.6 er et kombinationsprodukt til dosering én gang dagligt i én injektion bestående af langtidsvirkende insulin degludec (Tresiba®) og GLP-1-analogen liraglutid (Victoza®). Xultophy® 100/3.6-pennen kan levere fra 10 til 50 dosistrin i én injektion. Et dosistrin Xultophy® 100/3.6 indeholder 1 enhed insulin degludec og 0,036 mg liraglutid.

Dette er en oversættelse af den originale engelske selskabsmeddelelse. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske og den engelske version er den engelske gældende.

Yderligere information

Medier:    
Katrine Sperling +45 3079 6718 krsp@novonordisk.com
     
Investorer:    
Peter Hugreffe Ankersen +45 3075 9085 phak@novonordisk.com
Hanna Ögren +45 3079 8519 haoe@novonordisk.com
Anders Mikkelsen +45 3079 4461 armk@novonordisk.com
Melanie Raouzeos +45 3075 3479 mrz@novonordisk.com

Selskabsmeddelelse nr. 82 / 2016


PR161121_Xultophy_FDA_DK


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Novo Nordisk A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:45 Better Collective får sænket anbefaling hos Nordea - aktiehistorien er i limbo
08:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
08:25 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod ugentlig stigning på uro i Mellemøsten
08:18 FLSmidth-branchefælle ser stærk efterspørgsel på mineudstyr forsætte
08:02 Aktier/tendens: Nilfisk og Better Collective i krydsild i ventet rød handelsstart
07:41 Mercedes-Benz skuffer stort og varsler effektiviseringer og besparelser
06:56 Inflationen i Tokyo rammer under centralbankens målsætning for første gang i fem måneder
06:50 Obligationer/tendens: Stille start i vente - fokus rettes mod de tyske naboer
06:39 Valuta: Dollar viger fra tre måneders top
06:38 DSV får højere kursmål hos JPMorgan
06:35 Better Collective nedjusterer forventningerne - amerikanske partnere trækker ned
06:35 Nilfisk nedjusterer kraftigt efter sløjt tredje kvartal med negativ vækst
06:35 Belgisk centralbankchef ser diskussion om stor rentenedsættelse som malplaceret
06:34 Asien: Gode takter i kinesiske aktier mens der er fald i Tokyo
06:32 USA/T-bond: Renterne vendte til fald trods flere stærke nøgletal
06:32 USA/lukning: Tesla trumfede de øvrige med kæmpestigning i comeback til bredt marked
06:30 Kalender med link - fredag den 25. oktober
17:51 Europa/lukning: Fransk ISS-rival i optur efter år med vækst og OL-aftaler
17:51 NNIT får lavere kursmål af SEB efter nedjustering
17:33 Torsdagens obligationer: Renten faldt let under byge af aktivitetstal