SBAB forhøjer obligationslån til 400 mio. kr.

Udgivet den 18-07-1997  |  kl. 14:20  |  

København--18. juli--NetPosten--Det svenske realkreditinstitut SBAB har besluttet at forhøje det 4 pct. obligationslån, som er udbudt til salg fra i dag, med 200 mio. kr. til 400 mio. kr., oplyste Den Danske Bank fredag i en fondsbørsmeddelelse.

De nye obligationer er i lighed med det oprindelige lån overtaget af Den Danske Bank og bliver videresolgt gennem bankens afdelinger.

Obligationslånet, der er arrangeret af Den Danske Bank, løber til den 31. oktober 2003 og vil blive optaget til noetring på Københavns Fondsbørs fra og med den 23. juli.

SBAB, der er 100 pct. ejet af den svenske stat, er rated AA- af Standard & Poors og A1 af Moody's.

Udgivet af: NPinvestordk