Schouw & Co. iværksætter aktietilbagekøbsprogram på op til 200 mio. kr.

Udgivet den 01-03-2024  |  kl. 07:46  |  

Bestyrelsen for Aktieselskabet Schouw & Co. har besluttet at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til 200 mio. kr. til gennemførelse i perioden fra den 4. marts til den 31. december 2024. Programmet afløser dermed det seneste aktietilbagekøbsprogram, som har udløb den 1. marts 2024.

Aktietilbagekøbsprogrammet iværksættes i henhold til den bemyndigelse, som blev givet til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling den 15. april 2020, og som bemyndiger selskabet til at erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 20% af selskabets aktiekapital. Ved dagens slutning den 29. februar 2024 ejer Schouw & Co. 2.109.976 stk. egne aktier, svarende til 8,27% af aktiekapitalen. Under den nuværende bemyndigelse kan der således maksimalt erhverves 2.990.024 stk. egne aktier, svarende til 11,73% af aktiekapitalen.

Aktietilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (MAR) og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1052 af 8. marts 2016 (Safe Harbour"-reglerne).

Formål
Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er tilpasning af selskabets kapitalstruktur ved kapitalnedsættelse.

Vilkår
Schouw & Co. har udpeget Danske Bank som lead manager for aktietilbagekøbet. Danske Bank vil uafhængigt af og uden indflydelse fra Schouw & Co. træffe sine handelsbeslutninger og eksekvere aktieopkøb inden for de offentliggjorte rammer.

Under aktietilbagekøbsprogrammet vil Schouw & Co. købe egne aktier for op til et maksimum på 200 mio. kr. Schouw & Co. kan til enhver tid suspendere eller stoppe programmet, forudsat at selskabet offentliggør dette i en selskabsmeddelelse.

Schouw & Co. vil ugentligt oplyse transaktioner i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet i en selskabsmeddelelse.

Aktieselskabet Schouw & Co.

Jørgen Dencker Wisborg, bestyrelsesformand
Jens Bjerg Sørensen, adm. direktør, telefon +45 86 11 22 22

Vedhæftet fil

2024-03-01 FBM24-13 - NYT SBB DAN

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet