Shipping: HSH Nordbank vil reducere shipping-lånebogen

Udgivet den 26-05-2014  |  kl. 15:38  |  

Den tyske storbank, HSH Nordbank, der er verdens største udlåner til shipping-industrien, planlægger at reducere sin lånebalance af dårlige lån til shipping på i alt 7 mia. euro med en fjerdedel inden udgangen af 2016.

Det skriver Bloomberg News.

Reduceringen vil ske gennem frasalg af lån og fusioner mellem kriseramte såkaldte "etskibsrederier", så disse kan få adgang til ny kapital, forklarede chefen for bankens afdeling for skibsfinansiering, Wolfgang Topp, på et møde i Hamborg mandag ifølge Bloomberg News.

- Vi regner med at reducere vores shipping-låneportefølje med 500-750 mio. euro årligt, sagde han.

Lånene, der er tale om, er placeret i selskabets restruktureringsenhed. Derudover har banken "sunde" shippinglån for yderligere 14 mia. euro.

HSH Nordbank har forsøgt at sælge lån med sikkerhed i container- og tørlastskibe for 300 mio. euro, men det floppede og satte banken tre måneder tilbage i tidsplanen, oplyste Wolfgang Topp.

Det er dog ikke kun inden for shipping, at lånebøgerne skal slankes. Den samlede lånebog forsøges reduceret fra 35 mia. euro ved udgangen af første kvartal til omkring 21 mia. euro ved udgangen af 2016.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:56 Unibrew-direktør ser risiko ved stigende lønninger - men kan også blive fordel
13:43 Europa/middag: Nedtur begrænset af flyvende Siemens Energy
13:21 Unibrew-direktør: Sjældent "normalt" år baner vej for flere solgte øl og bedre indtjening
12:45 Skako bekræfter foreløbige kvartalstal og gentager justerede forventninger
12:41 FLSmidths regnskab øger tiltroen fra Danske Bank: Kursmål løftes til 440 kr.
12:06 Unibrew-finansdirektør: Sjældent "normalt" år baner vejen for bedre indtjening
11:47 Obligationer/middag: Rentestigning forud for amerikansk inflationsrapport
11:32 Aktier/middag: Vestas til tops på konkurrentmeldinger i stabiliseret marked
11:28 Vestas har sikret sig to ordrer i Tyskland på samlet 194 megawatt
11:14 NKT-rival stiger på kapitalmarkedsdag med 2028-målsætninger
10:32 Lundbeck leverer endnu et stærkt vækstkvartal og holder dampen oppe frem mod patentudløb
10:29 Svitzer-chef ser fortsatte prisstigninger på grund af inflationen trods normalisering
10:24 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
10:00 Svitzer/CEO: Vi fortsat prisstigninger på grund af inflationen
09:47 Siemens Energy sendes i rekord efter løft af mellemlang prognose
09:39 Lundbeck belønnes for nyt stærk kvartal og endnu en opjustering
09:30 Scandinavian Tobacco Groups markedsværdi går op i røg efter regnskab
09:20 Svitzer-topchef fastholder prognose trods stærke tal for de første ni måneder af 2024
09:09 Aktier/åbning: Royal Unibrew, STG og Lundbeck trodser rød åbning efter opjusteringer
08:48 Obligationer/åbning: Renter stiger før inflationtal fra USA