SIG Iværksætter nyt aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 20-11-2024  |  kl. 07:00  |  

Herlev 20 november 2024
Selskabsmeddelelse 44/2024                                                               
                                                                                                                                                                                                     

SIG IVÆRKSÆTTER TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER:
Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse 42/2024), at man i perioden 1/1-2024 - 31/10-2024 har leveret et resultat efter skat på DKK 11.7 mio. og selskabets egenkapital ultimo oktober 2024 var DKK 191.8 mio. svarende til en indre værdi pr. aktie på 4.16 (Udvandet indre værdi pr aktie på 4.11).

Bestyrelsen har i forlængelse af offentliggørelsen af disse meddelelser, besluttet at iværksætte et aktietilbagekøb for perioden onsdag d. 20. november - fredag d. 13. december 2024 begge dage inklusive for maksimalt DKK 5 mio.

Selskabet ejer pr. dags dato totalt 881.938 egne aktier svarende til 1,88% af selskabets aktiekapital. Det
samlede antal aktier i virksomheden er i alt 47.022.205 aktier, inklusive egne aktier.

Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 12. april 2024 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"Generalforsamlingen har den 12. april 2024 bemyndiget selskabets bestyrelse til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet nominel værdi svarende til 25% af selskabets til enhver tid værende aktiekapital. Vederlaget i forbindelse med køb af egne aktier må ikke være under kurs pari og må højst svare til den senest noterede handelskurs for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for erhvervelsen. Bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier er gældende frem til og med den 12. april 2029."

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra onsdag d. 20. november 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 13. december 2024 klokken 17:00 (dansk tid).

Selskabet vil meddele om ugens samlede resultat af aktietilbagekøb med offentliggørelse af alle handler hver efterfølgende mandag kl. 08.00 indeholdende, antal købte aktier/kurs, restbeløb i rammen samt hvor stort et ejerskab man besidder af selskabets aktiekapital, første gang d. 2. december 2024.

Selskabet kan vælge at stoppe aktietilbagekøbsprogrammet når som helst, enten fordi den maksimale ramme er forbrugt eller hvis der indtræffer væsentlige kurspåvirkende hændelser inden periodens udløb d. 13. december 2024.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af dagsomsætningen henset til aktiens lave likviditet.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 44_2024_SIG_Aktietilbagekøb november_december 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned
09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus