Skælskør Banks halvårsresultat bedre end ventet

Udgivet den 05-08-2008  |  kl. 11:31  |  

Skælskør Bank er i dag kommet med halvårsregnskab, hvor de fastholder deres forventninger til året.

Regnskabet kommer en dag før forventet, fordi en aktionærmeddelelse er blevet sendt for tidligt til aktionærerne.

Resultat før skat blev på 21,1 mio. kr mod 23,4 mio. kr sidste år. Det er bedre end banken selv havde ventet.

- Når forventningerne ikke er store bliver glæden måske derfor endnu større, når vi kan præsentere et pænt overskud på 21,1 mio. kr. før skat i første halvår af 2008 - 1,8 mio. kr. bedre end budgetteret. Et resultat som vi er særdeles tilfredse med, skriver banken i rapporten.

Nettorente- og gebyrindtægterne stiger med 2,9 mio.

I første halvår 2008 er resultatet af den egentlige bankdrift gået fra 12,6 mio. kr. i 2007 til 19,7 mio. kr. i 2008.

- Resultatet for 2008 forventes fortsat at blive mellem 43 og 48 mio. kr. før skat. Der er dog fortsat meget stor usikkerhed i andet halvår på renter, kursreguleringer af værdipapirer og nedskrivninger på udlån, hvorfor det forventede resultat kan blive væsentligt påvirket af de nævnte forhold. Vi har på trods af disse usikkerheder fortsat forventningens glæde i behold. Vi ser trygt frem til det endelige årsregnskab, vel vidende at vi agerer i et vanskeligt marked. Men det er også nu, vi skal vise, at vi er en veldrevet lokalbank, der også kan skabe resultater i mindre gunstige perioder, skriver banken i rapporten.

/csh


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder