SmallCap Danmark fik overskud på 129 mio. kroner i 2009

Udgivet den 20-01-2010  |  kl. 12:30  |  

SmallCap Danmark er i dag kommet med en foreløbig opgørelse af selskab­ets resultat for 2009.

Resultat blev 129 mio. kr. før og efter skat. Resultatet forrenter egenkapitalen med 45%, hvilket skal sammenholdes med en stigning i KFMX, som erselskabets benchmark, på 24% og en stigning i OMXC (alle aktier på NASDAQ Copenhagen) på 32%.

De største bidrag til resultatet kommer fra IC Companys (+338%), Søndagsavisen (+124%), BoConcept Holding (+66%) og Greentech Energy Systems(+54%).

Ultimo 2009 var selskabets største investeringer Greentech EnergySystems, Søndagsavisen og BoConcept Holding.

Bestyrelsen vil indstille til generalforsamlingen, at der for 2010 udbetales et udbytte på 3,5 kr. pr. aktie, svarende til et direkte afkast på 4,4%, mod 2,5 kr. pr. aktie for 2008 (4,5%).§

- Vi forventer en positiv udvikling på aktiemarkedet i 2010, men dog væsentlig mere moderat end i 2009. Udviklingen vil blive understøttet af det begyndende økonomiske opsving, god likviditet, lave renter og mere overkommelige sammenligningstal for virksomhederne, skriver selskabet.

Årsrapporten for 2009 forventes offentliggjort d. 22. marts 2010.

Udgivet af: NPinvestordk