Smallcap Q1: Vil spare efter faldende afkast

Udgivet den 17-04-2013  |  kl. 15:40  |  

Investeringsselskabet Smallcap Danmark kommer ud af første kvartal 2013 med et overskud før skat på 8,8 mio. kr. mod 41,1 mio. kr. i samme periode sidste år.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal.

Investeringsresultatet endte på 11 mio. kr. mod 42,7 mio. kr. i først kvartal 2012, mens de samlede driftsomkostningerne faldt til 1,9 mio. kr. fra 2 mio. kr. for et år siden, men dog steg en anelse renset for bonusudbetaling.

Nu skal der dog spares, og Smallcap Danmark skriver, at omkostningsbasen skal skæres med 25 pct. med fuld effekt fra andet halvår. Desuden skal bestyreleshonorarerne for 2013 også skæres med en fjerdedel.

Smallcap Danmarks afkast svarede til 3,1 pct. før og efter skat i kvartalet, mens selskabets benchmark, KFMX-indekset, samtidig steg 14,5 pct..

- Der har gennem perioden været en stigende interesse for at investere i small- og mid cap aktier, og det er glædeligt at konstatere, at small- og mid cap aktier for første gang i lang tid markant har outperformet large cap. Large cap steg i kvartalet med 7,7 pct., skriver Smallcap Danmark i regnskabet.

Smallcap Danmark melder til gengæld fortsat ingen konkrete finansielle forventninger ud til 2013. Selskabet venter fortsat et "godt" aktieår i 2013 med begrundelse i fortsat positiv påvirkning fra de makroøkonomiske faktorer, som også påvirkede markedet positivt i 2012.

Samtidig fortæller Smallcap Danmark, at selskabet venter et stigningspotentiale for det samlede aktiemarked på 10-20 pct. i indeværende år.

- En mulig øget risikovillighed blandt de institutionelle investorer bør gavne small cap-markedet, der har været særlig hårdt ramt af investorernes fokus på likviditet, skriver Smallcap Danmark i regnskabet.

Tabel for første kvartal af 2013 for Smallcap Danmark:

#

Mio. kr. Q1 13 Q1 12 FY 12

--------------------------------------------

Investeringsresultat 11,0 42,7 40,1

Finansielle poster (netto) -0,3 0,4 -0,5

Ordinær driftsomkostninger 1,9 1,7 7,8

Resultat før skat 8,8 41,1 32,3

Nettoresultat 8,8 41,1 32,3

--------------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet
10:02 Novo er i færd med at skrue op for antallet af startdoser med Wegovy i USA
09:34 GN-topchef ser stærkt vækstbidrag fra ny høreapparatfamilie
09:26 Aktier/åbning: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trækker godt op efter tal i grøn åbning
09:24 Ørsted ser risiko for amerikansk nedskrivning på 5 mia. kr.
09:01 Ørsted/CEO: Tilfreds med driften efter udfordrende år
08:48 Mærsk/Sydbank: Aktietilbagekøb, højere udbytte og stærk årsafslutning kan sende aktien op
08:42 Sydbank: Stor dramatik om Ørsted men selve regnskabet var inden for skiven
08:37 Obligationer/åbning: Marginal rentestigning fra start
08:37 Aktier/tendens: Regnskabssæson fortsætter i højt gear med Carlsberg, Mærsk og Ørsted
08:29 GN-topchef: Vigtige headsetmarkeder vender retur til plus ét efter ét