Softwareaktie tager revanche i eftermarkedet på opjustering

Udgivet den 04-11-2019  |  kl. 23:37  |  

Den amerikanske softwareaktie Chegg, som driver en uddannelsesplatform med lektiehjælp, undervisning, noter og manualer, stiger markant i mandagens eftermarked med et plus på 12,3 pct., da koncernen efter lukketid har opjusteret forventningerne.

Stigningen kommer efter et kursfald i den ordinære handel på 4,6 pct. forud for offentliggørelsen, og efter at selskabet, som ganske vist stadig er steget med 3 pct. i år, er faldet med 34 pct. siden sin top i starten af august i år.

Chegg spår nu en justeret driftsindtjening, EBITDA, i intervallet mellem 121 og 123 mio. dollar mod tidligere mellem 117 og 120 mio. dollar. Den nye prognose ligger over konsensus på Wall Street på 119 mio. dollar, ifølge Bloomberg News.

Prognosen for omsætningen lyder nu på mellem 407 og 409 mio. dollar mod tidligere 400 til 404 mio. dollar. Den nye guidance er også bedre end ventede 403 mio. dollar.

- Det har været et utroligt år for Chegg indtil nu, og vi er henrykte over at rapportere endnu et fantastisk kvartal. Vi leverede en vækst på 27 pct. på årsbasis i omsætningen drevet 2,2 millioner abonnenter i tredje kvartal, siger Dan Rosensweig, topchef i Chegg, i regnskabet.

Antallet af betalende kunder steg således med 29 pct. siden samme periode for et år siden.

Chegg kom desuden gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 18 cent, mod 7 cent i samme periode af 2018, mens omsætningen landede på 94 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 8 cent og en omsætning på 89 mio. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker
06:34 Torms kursmål sænkes til 276,20 kr. hos Jefferies - fortsat "køb"
06:34 NNIT nedjusterer efter uventet omsætningsfald i Europa og USA
06:32 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:32 Valuta: Pres fra stigende renter sender dollar på fortsat himmelflugt
06:32 USA/T-bond: Rentestilstand trods store udsving tirsdag