Sommer på første klasse: Danmarks fem dyreste fritidshuse

Udgivet den 22-03-2019  |  kl. 08:55  |  

Vinteren er bag os, og med foråret følger også højsæsonen for fremvisninger på fritidsboliger.

Og der er masser at vælge imellem i alle prisklasser. Således er der i øjeblikket godt 12.000 sommerhuse til salg over hele landet.

"Vi ved fra tidligere år, at udbuddet af sommerhuse stiger markant i marts måned, fordi sælgerne enten tager deres sommerhus af markedet i vintermånederne eller helt venter med at sætte til salg til foråret. Så det her et opråb til køberne: Det er nu, det typisk vælter ud med nye sager, så der er nok at bladre i, når du søger sommerhus," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Har du brug for at blive inspireret, har Boligsiden.dk her taget et kig på de fem dyreste udbudte sommerhuse i Danmark.

På toppen af Danmark

Landets dyreste sommerhus er også Danmarks nordligste bolig til salg. "Villa Guldmaj" ligger på den yderste del af Grenen nord for Skagen og er sat til salg for 24 millioner kroner.

For den pris får du en historisk ejendom omgivet af hav, klitter og et rigt fugleliv. Selve boligen er 264 kvadratmeter fordelt på tre etager. Villaen blev tegnet af arkitekt A. O. Leffland i 1910, og ejendommen gennemgik i 1998 en gennemgribende modernisering.

Åkandevej 10, 9990 Skagen

Kontantpris: 24.000.000 kr.
Areal: 264 m²
M²-pris: 87.912 kr.
Se bolig

Høj kvadratmeterpris i Hornbæk

Er Skagen ikke lige sagen, og rækker friværdien ikke til historisk idyl på toppen af Danmark, så er der en sjat penge at spare i det populære sommerhusområde ved Hornbæk i Nordsjælland. Her ligger landets næstdyreste fritidsbolig på Kystvej 38.

For de 22 millioner kroner, boligen er udbudt til, skal du dog nøjes med 92 kvadratmeter. Det svarer til en kvadratmeterpris på 213.592 kroner. Til gengæld ligger huset i første række til vandet på en ugeneret grund lige ud til en sandstrand.

Kystvej 38B, 3100 Hornbæk

Kontantpris: 22.000.000 kr.
Areal: 92 m²
M²-pris: 213.592 kr.
Se bolig

Historisk sommerhus i vandkanten

Lige som listens nummer et så er Skagen også hjemsted for landets tredjedyreste sommerhus. "Hollænderhuset" beskrives af mægleren som historisk og har en ugeneret beliggenhed helt ud til havet.

For de knap 20 millioner kroner, huset er udbudt til, får køberen seks værelser fordelt på 173 kvadratmeter og tre etager samt en stor kælder.

Niels Ottesens Vej 17, 9990 Skagen

Kontantpris: 19.995.000 kr.
Areal: 209 m²
M²-pris: 88.084 kr.
Se bolig

Mange kvadratmeter i Gilleleje

For cirka samme pris som "Hollænderhuset" i Gl. Skagen får du landets fjerdedyreste fritidsbolig, der ligger på Jacobslystvej 24 i Nakkehoved ved Gilleleje.

For 19.800.000 får køberen hele 350 kvadratmeter sommerhus for enden af en lukket vej og helt ud til havet og med adgang til stranden. Boligen har blandt andet tre toiletter - det ene med jacuzzi - og to udsigtsstuer med udgang til stor terrasse, der omgiver huset.

Jacobslystvej 24, Nakkehoved, 3250 Gilleleje

Kontantpris: 19.800.000 kr.
Areal: 350 m²
M²-pris: 53.659 kr.
Se bolig

Smuk ejendom i det gamle Hornbæk

For "blot" 18 millioner kroner kan man blive ejer af landets femtedyreste sommerhus, der er i udbud.

På Hornebakken 3 ved Hornbæk får man ikke udsigt til havet fra sit vindue, da boligen ligger lidt tilbagetrukket fra Øresund.

Til gengæld får man et sommerhus, der beskrives som en af Hornbæks smukkeste ejendomme.

Hornebakken 3, Horneby Fæll, 3100 Hornbæk

Kontantpris: 18.000.000 kr.
Areal: 178 m²
M²-pris: 92.308 kr.
Se bolig


Man skal være forberedt på at betale mere end 20 millioner kroner, hvis man vil have fingrene i et af Danmarks dyreste sommerhuse. Foto: Lützau.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:24 MT Højgaard opjusterer efter bedste kvartalsresultat i fem år
12:58 Europa/aktier: Tyske kemiaktier trækker ned mens britisk Coloplast-rival lyser op
12:56 Opec sænker forventningerne til efterspørgslen for fjerde måned i træk
12:36 Amerikansk byggemarkedskæde opjusterer efter efterårsstorme
12:32 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab - NY
12:29 Obligationer/middag: Svage tyske nøgletal presser renter nedad
11:51 Aktier/middag: Novo trækker ned i rødt C25 mens FLS sprudler efter regnskab
11:23 Verdens største murstensproducent nedjusterer efter vedvarende modvind på nøglemarkeder
11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden