Spanair får kritik af lavprisselskaber
Lokalregeringen i Catalonien og bystyret i Barcelona har igen pumpet millioner af euro i Spanair - en overtrædelse af EU’s regler, siger lavprisselskabernes forening. De tror på Qatar Airways som ny medejer af Spanair. Det skriver takeoff.dk.
European Low Fares Airline Association (ELFAA) har på ny klaget til EU over ny statsstøtte til det økonomisk trængte Star Alliance-medlem, Spanair. Støtten – denne gang på 25 mio. euro - kommer fra lokalregeringen i Catalonien og bystyret i dets hovedstad, Barcelona.