Spar Nord/CEO: Ser tegn på stabilisering i udlån

Udgivet den 23-10-2013  |  kl. 14:00  |  

Ligesom så mange andre banker har Spar Nord i år oplevet et faldende udlån. Bankens topchef, Lasse Nyby, ser dog tegn på en stabilisering, mens der fortsat spejdes efter tegn på, at der for alvor igen vil komme gang i kundernes lånelyst.

- Det vi arbejder på, og det, de fleste i sektoren vel arbejder på, er, at få toplinjen til at gro mere, end den rent faktisk gør. Udlånet er jo, selv om det er stabiliseret her i tredje kvartal - og det er vi rigtigt glade for - faldet med 800 mio. kr. de første tre kvartaler af indeværende år, siger Lasse Nyby til Ritzau Finans.

Ultimo tredje kvartal var bankens udlån på 34,1 mia. kr. mod 34,9 mia. kr. ved indgangen til 2013.

- Hvis man kigger på udviklingen, faldt udlånet 400 mio. kr. i første kvartal, vi faldt et par hundrede millioner i andet kvartal, og så er vil så faldet ca. 100 mio. kr. her i tredje kvartal - det virker som om, at trenden er ved at vende. Det kunne godt se ud som om, at vi er ved at ramme bunden på udlånsfaldet. Det vil vi se frem til, siger Lasse Nyby.

Banken forsøger at understøtte udlånsudviklingen ved at opsøge nye kunder.

- Og vi har også en rigtig pæn kundetilgang, men det er ikke nok til at kompensere for den tilbagebetaling, der er hos vores eksisterende kunder, siger Lasse Nyby.

Han vurderer dog, at der er en generel ændring i optimismen på vej.

- Der er ting, der peger i den rigtige retning. Vi ser boligpriser og ledighed, der stabiliserer sig, en dankortomsætning, der også stiger en lille smule, og forbrugertillidstal, der peger i den rigtige retning. Men vi mangler stadig for alvor at se, at forbrugerne løsner grebet om pengepungen, siger Lasse Nyby.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

12:45 Obligationer/middag: Indledende rantefald stort set udlignet
11:46 Aktier/middag: NKT tager toppen i afdæmpet marked med lille indekplus
11:32 Flügger har begrænset vækst drevet af tocifret salgsfremgang i Polen
11:30 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:45 Demant udnævner Anne-Karen Hunt som ny chef for Diagnostics
10:08 AaB venter stort underskud - nedjusterer blandt anden grundet manglende tranferindtægter
10:03 Europæiske regeringer sælger aktier i reddede banker for 119 mia. kr.
09:15 Aktier/åbning: DSV slår C25 ud af rekordkurs efter gevinsthjemtagning
09:04 Obligationer/åbning: Ugen indledes med rentefald - amerikansk rentemøde i fokus
08:48 USA/Jyske Bank: Federal Reserves rentetvivl er usædvanlig
08:27 Jyske Banks analytiker hæver kursmål for DSV efter milliardopkøb
08:26 Råvarer: Oliepriserne retter sig lidt med udsigt til rentelettelser i USA
08:10 Aktier/tendens: Genmab med lovende studiedata i C25 på rekordjagt
07:47 Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier
07:29 Valuta: Japanske yen nær årets stærkeste niveau
06:57 Obligationer/tendens: Blikket rettes mod onsdag og rentemødet i USA
06:49 Carnegie skruer op for NKT's kursmål og gentager "køb"
06:37 Genmab præsenterer lovende resultater med nytilkøbt lægemiddelhåb
06:35 Boeing er i risiko for at få sænket kreditvurdering til junkstatus
06:32 Asien: Uens trav i marked præget af fravær - fortsat spænding om centralbankmøde