Speas landede ventet underskud i 2018/19

Udgivet den 03-04-2019  |  kl. 11:59  |  
Arkiv: Foto

2018/19 blev et år for Scandinavian Private Equity, Speas, hvor overskuddet vendte rundt og endte i minus.

Samlet blev overskuddet før skat til et underskud på 9,5 mio. kr. mod et overskud på 17,9 mio. kr. i 2017/18.

Det fremgår af selskabets regnskab, der er offentliggjort onsdag formiddag.

Underskuddet ligger inden for det forventende, da selskabet tidligere havde meldt ud om et ventet resultat på mellem minus 9 og minus 13 mio. kr.

- Resultatet er lavere end forventningerne ved årets begyndelse om resultat på niveau med selskabets langsigtede afkastforventning på 8-9 pct. pro anno, skriver Speas i regnskabet.

Investeringer i private equity fonde gav i 2018/19 et negativt afkast på 7,1 mio. kr., og det negative afkast for regnskabsåret kan primært henføres til et enkelt porteføljeselskab i en af private equity fondene.

Hvis der ses bort fra nedskrivninger på det pågældende selskab, ville årets afkast have været positivt, skriver Speas.

Selskabet kommer ikke med forventninger til det kommende regnskabsår, men har derimod nogle langsigtede forventninger til det afkast, som egenkapitalen kommer til at give. Her meldes der om et langsigtet afkast af egenkapitalen på 8-9 pct. årligt.

- Årets resultat vil afhænge af den generelle økonomiske udvikling, udviklingen på de finansielle markeder, herunder i særdeleshed private equity-markedet, samt udviklingen i private equity-fondenes porteføljeselskaber. Forventningerne er derfor behæftet med betydelig usikkerhed, skriver selskabet om fremtiden.

Speas havde en negativ forrentning af egenkapitalen i 2018/19 på 4,1 pct. mod en positiv en af slagsen året før på 5,1 pct.

Tabel for Scandinavian Private Equity (Speas) årsregnskab for 2018/19:

Mio. kr. FY 2018/19 FY 2017/18
Investeringsindtægter -7,1 20,5
EBIT -9,2 18,3
Resultat før skat -9,5 17,9

Scandinavian Private Equitys (Speas) forventninger til 2019/20:

Pct. per år ved FY 2018/19
Forventer et langsigtet afkast af egenkapitalen på 8-9 pct. per år givet selskabets aktuelle aktivfordeling

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Hongkong❯  Profit warning❯  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder