Større underskud i Netop Solutions - nedjusterer markant

Udgivet den 18-11-2008  |  kl. 13:49  |  

Netop Solutions er i dag kommet med delårsrapport for 1.-3. kvartal 2008, hvor de fik et større underskud end sidste år og nedjusterer forventningerne til året markant.

Resultat af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) blev på minus 32,5 mio. kr. i 1.-3. kvartal 2008 (minus 9,1 mio. kr. i 1.-3 kvartal 2007).

Nettoresultatet blev på minus 31,7 mio. kr (-9,1 mio. kr. )

- På basis af udviklingen i de første tre kvartaler i 2008, samt forventningerne til 4. kvartal, sker der en nedjustering af forventningerne til 2008. Der forventes nu en omsætning på ca. 100 mio. kr. mod tidligere forventet ca. 110 mio.kr., og resultat af primær drift før afskrivninger og amortiseringer (EBITDA) forventes at blive på ca. minus 25 mio. kr.(hvori der er indregnet en forventet engangsindtægt på 12 mio. kr. før skat i forbindelse med et planlagt salg af Netop Solutions' ejendom) mod tidligere forventet ca. minus 10 mio.kr., skriver selskabet.

Ledelsen forventer, at opkøbene, implementering af en ny salgsmodel, optimering af forretningsgangene samt opnåelse af yderligere synergier vil give sig udslag i en væsentlig omsætningsstigning samt forbedret indtjeningsevne i 2009.

Omsætningen i 1-3. kvartal 2008 blev på 64,7 mio. kr. (67,3 mio. kr. i 1.-3 kvartal 2007). Omsætningen af de oprindelige Netop--produkter steg i 3. kvartal 2008 med 4 pct. i forhold til samme periode sidste år, og omsætningen inden for Education er ligeledes stigende.


Udgivet af: NPinvestordk