Stadig flere lejligheder til salg i hovedstaden

Udgivet den 28-11-2015  |  kl. 06:00  |  

Amager, Kanal, København, Udsigt, Panorama, Lejligheder, Byen (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk) 

I oktober steg antallet af ejerlejligheder til salg i både København og Frederiksberg kommuner. Det viser tal fra Boligsidens Markedsindeks. I København Kommune steg udbuddet med 3,3 procent fra måneden før, mens udbuddet steg med 4,6 procent i Frederiksberg Kommune.

 

”Sammenlignet med foråret er handelsaktiviteten taget en lille smule af her i slutningen af året. Der bliver stadig solgt rigtig mange boliger, men endnu flere sætter deres bolig til salg, og det giver plus på kontoen i forhold til udbuddet”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Stigende salgstider – men stadig fart over feltet

At farten er taget lidt af boligmarkedet afspejler sig også i salgstiden, der steg i oktober i både København og på Frederiksberg. I København Kommune steg salgstiden for ejerlejligheder med 9,4 procent fra måneden før og endte på 70 dage i gennemsnit; en salgstid der stadig hører til landets laveste. I Frederiksberg Kommune steg salgstiden med 5,8 procent fra måneden før, og det tog i gennemsnit 60 dage at få solgt en lejlighed. Dermed har Frederiksberg Kommune den næsthurtigste salgstid for ejerlejligheder på landsplan. Kun i Glostrup går det hurtigere; her var salgstiden i oktober nede på bare 40 dage.

 

Større nedslag

Mange købere vil nok glæde sig over, at der blev mere at forhandle om i oktober. Nedslagene steg med henholdsvis 10,2 og 15,8 procent i henholdsvis København og Frederiksberg Kommuner. Men selvom der blev slået mere af priserne end i september måned, ligger niveauet fortsat meget lavt. Købte man en 80 kvadratmeter stor ejerlejlighed i København i oktober, kunne man forvente et nedslag på 38.000 kroner, mens købere på Frederiksberg i gennemsnit fik en rabat på 48.000 kroner.

 

Nedslagene er dog faldet markant over det seneste år i Frederiksberg Kommune. Sammenlignet med oktober 2014 lå nedslagene i oktober i år over 23 procent lavere. I København Kommune er nedslaget i samme periode kun faldet med 1,8 procent.

 

”Meget tyder på, at nedslaget er ved at have nået bunden i hovedstaden. I København Kommune er der også meget, der tyder på, at sælgeren er blevet gode til at ramme den rigtige udbudspris, og at de derfor ikke behøver at gå så meget ned i pris”, siger Birgit Daetz.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport
11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose