Status 3. kvartal 2024 og opjustering af forventninger til 2024

Udgivet den 21-10-2024  |  kl. 15:37  |  

SELSKABSMEDDELELSE

A.P. Møller - Mærsk A/S - Status 3. kvartal 2024 og opjustering af forventninger til 2024

Baseret på foreløbige, ikke-reviderede tal rapporterer A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM) en omsætning på USD 15,8 mia., en underliggende EBITDA på USD 4,8 mia. og en underliggende EBIT på USD 3,3 mia. (rapporteret EBIT på USD 3,3 mia.) i tredje kvartal 2024.

På baggrund af stærke resultater i tredje kvartal kombineret med stærk efterspørgsel på containermarkedet og den vedvarende situation i Det Røde Hav, forventer APMM nu en underliggende EBITDA på USD 11,0 til 11,5 mia. og EBIT på USD 5,2 til 5,7 mia. (tidligere hhv. USD 9 til 11 mia. og USD 3 til 5 mia.) og et frit cash flow på mindst USD 3 mia. (tidligere mindst USD 2 mia.).

Forventningerne til væksten i det globale containermarked for 2024 er blevet opjusteret til omkring 6% (tidligere 4-6%).

APMM's delårsrapport for 3. kvartal offentliggøres den 31. oktober 2024

København, den 21. oktober 2024

Kontaktpersoner:

Head of Investor Relations, Stefan Gruber, tlf. 3363 3484

Head of Media Relations, Jesper Løv, tlf. 6114 1521

                                                                                                                                       

Side 1 af 1

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse - Status 3. kvartal 2024 og forventninger til 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk