Stavad strammer reglerne for friboliger
København--3. marts--NetPosten--Skatteminister Ole Stavad (S) vil skærpe beskatningen af virksomhedsejere, hvor firmaet betaler for privatboligen.
Ifølge de regler, der gælder i dag, skal fri helårsbolig til f.eks. direktører beskattes af det beløb, som boligen ville kunne udlejes til. Imidlertid er det meget svært at fastslå markedslejen for de rigtigt dyre udlejningsboliger. Det har vist sig, at en række kommuner lader de velstående skatteydere, der bruger reglerne, slippe billigt, skriver Politiken fredag.
De nye regler skal sikre, at virksomhedsejerne kommer til at betale det samme for huset, som hvis de selv havde købt det.