Storbanker vildleder net-kunder

Udgivet den 03-07-2000  |  kl. 08:54  |  

København--3. juli--NetPosten--Storbankerne Danske Bank og BG Bank har op til sommerferien vildledt deres kunder på internettet med langt billigere lånerenter, end kunderne reelt har kunnet opnå, skriver Jyllands-Posten mandag.

Ifølge avisen er problemerne opstået, efter at begge banker hævede deres udlånsrenter markant i starten af juni. Den slags renteforhøjelser skal bankkunder ifølge lovreglerne straks informeres om, ligesom bankernes officielle prisskilte skal ændres.

Alligevel skiltede Danske Bank på sin hjemmeside i sidste uge stadig med de forældede lånerenter, der var op til trekvart pct.point lavere end den pris, kunden i dag kommer til at betale. Lige så grelt så det ud i BG Bank, der stadig opererede med en prisliste dateret 28. marts - da Nationalbankens diskonto var trekvart pct.point lavere end i dag.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder