Svagt første kvartal fra FLSmidth - ordreindgangen overrasker positivt
FLSmidth er i dag kommet med regnskab for 1. kvartal.
Resultat før skat (EBT) faldt 27% til DKK 249 mio. (1. kvartal 2010: DKK 342 mio.) og periodens resultat faldt 26% til DKK 173 mio. (1. kvartal 2010: DKK 233 mio.)
Her var ventet et overskud før skat på 392 mio. kroner og et nettoresultat på 276 mio. kroner, ifølge estimat fra SME Direkt.
Ordreindgangen faldt 4% til DKK 4.964 mio., men steg 42% i Mineraler isoleret set. SME Direkt havde ventet en ordreindgang på 4586 mio. kr., så det var en positiv overraskelse.
Kvartalet bød kun på to offentliggjorte ordrer for 880 mio. kr. - så en lang række små ordrer har hjulpet på regnskabet.
Ordrebeholdningen er steget 1% til DKK 24.033 mio. siden årsskiftet.
Omsætningen faldt 2% til DKK 4.385 mio.
Forventningerne til 2011 er uændrede:
- Forventningerne til cementmarkedet i 2011 er ca. 65 mio. årstons nykontraheret cementovnskapacitet globalt (eksklusiv Kina).
- FLSmidth forventer i 2011 en koncernomsætning på DKK 21-22 mia. og en EBIT-margin på ca. 9-10%.