Sydbank overrasker negativt i første kvartal

Udgivet den 01-05-2013  |  kl. 08:41  |  

Sydbank er onsdag morgen kommet med regnskab for første kvartal, hvor der er tale om negative overraskelser flere steder i forhold til analytikernes forventningerne, men Sydbank skriver selv, at resultaterne for perioden lever op til bankens egne forventninger til perioden.

Sydbank opnåede indtægter på 1,12 mia. kr. i første kvartal, hvilket var helt på linje med analytikernes forventninger. Derimod var tale om en stigning i nedskrivninger på udlån til 349 mio. kr. i første kvartal, hvilket skuffede i forhold til analytikernes forventninger på 249 mio. kr. Sydbank rapporterer om et stigende indlånsniveau i første kvartal, mens bankudlån er på et uforandet niveau. Kernekapitalprocenten inkl. hybrid kernekapital er blevet opgjort til 15,3.

Resultatet efter skat hos Sydbank kom ind på 137 mio. kr. i første kvartal, hvilket også skuffede i forhold til analytikernes forventninger på 172 mio. kr. Basisindtjeningen landede på 1,04 mia. kr. i første kvartal, hvilket afspejler et fald på 3 pct. i forhold til samme periode året forinden. Handsindtjeningen dykkede også og landede på 86 mio. kr. i første kvartal.

Sydbank venter fortsat en svagt vigende basisindtjening i 2013, og det skyldes udsigt til øget konkurrence om de bedste kunder samt grundet udsigt til en uændret eller svagt vigende udlånsvolumen.

Udgivet af: Aktiefokus