Sydbank sænker Carlsberg til Neutral - Russiske forbrugere skaber udfordringer

Udgivet den 17-08-2011  |  kl. 13:23  |  

- Vi sænker Carlsberg til Neutral fra Overvægt. Dagens regnskab viser en overraskende svag udvikling i Rusland. Vi venter, at Carlsberg står over for nogle udfordrende kvartaler med begrænsede vækstmuligheder i det russiske marked, skriver Sydbank.

- Omsætningen er lidt lavere, end vi havde ventet men på linje med markedets forventninger. Det er omsætningen i Østeuropa, som skuffer forhold til vores estimater, mens salget i Nord- og Vesteuropa faktisk er bedre end vores estimater. Resultatet af primær drift på 3,7 mia. kr. er hele 17,6% svagere, end vi havde forventet (-13,8% ift. markedsforventningerne).

Carlsberg nedjusterer forventninger til 2011. Selskabet forventer nu et re-sultat af primær drift før særlige poster på omkring 10 mia. kr. mod tidligere en høj encif-ret procentvis vækst i forhold til resultatet på 10,25 mia. kr. i 2010. Nettoresultatet for-ventes nu at vokse med 5-10% i forhold til det justerede nettoresultat på 4.753 mio. kr. i 2010 mod tidligere end vækst på over 20%.

- Omsætningen i Østeuropa er 10,6% lavere, end vi havde ventet (-7,9% ift. markedsfor-ventningerne). Den skuffende udvikling er drevet af et svagt russisk marked. I løbet af de sidste 18 måneder har Carlsberg hævet priserne med ca. 30% i Rusland som en konsekvens af den kraftige afgiftsstigning på 200% indført 1. januar 2010. Dagens resultater viser tydeligt, at den kraftige prisstigning har slået luften ud af den russiske forbruger og salget er under pres i øjeblikket, skriver Sydbank.

- Vi er dog meget overraskede over, at denne effekt pludselig blive så tydelig i årets andet kvartal - der har ikke været mange indikationer på forbrugernes tilbageholdenhed fra Carlsberg eller de øvrige aktører i Rusland indtil nu.

- I Asien noterer vi os med stor tilfredshed, at Carlsberg også styrer den kinesiske forbruger mod premiumprodukterne i porteføljen. Vi ser denne 'premiumisering' i Kina som nøglen til at åbne op for et stort vækst- og indtjeningspotentiale i den asiatiske region. Vi forventer, at de positive takter fortsætter i Asien i de kommende kvartaler.

- Vi ser bestemt ikke prisfastsættelsen af Carlsberg-aktien som anstrengt på de nuværende niveauer. Vi har dog svært ved at se de kortsigtede kurstriggere efter den overraskende svage udvikling i Rusland og de kortsigtede udfordringer i det russiske marked, skriver Sydbank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen en spids - men de korte vendte rundt og faldt
06:32 USA/lukning: Teknologimastodonter trak for - bredt marked i første rekord siden juli
06:30 Kalender med link - fredag den 20. september
17:57 Europa/lukning: Amerikansk rentenedsættelse gav aktieoptur - tysk indeks sendt i rekord
17:50 Finansminister Yellen ser Feds rentenedsættelse som et positivt tegn
17:11 Torsdagens aktier: NKT endte i rekord efter amerikansk rentenedsættelse sendte indeks op
17:04 Torsdagens obligationer: Amerikansk rentenedsættelse gav skvulp og status quo i Danmark
16:53 Tysk ejendomsselskab på himmelflugt efter forbedret aftale fra moderselskab
15:58 Bavarians koppe- og mpoxvaccine bliver godkendt af EMA til unge
15:53 USA/åbning: Indeks sendes i rekord efter stor rentelettelse løfter risikolyst
15:51 Rentenedsættelser giver udsigt til øget potentiale for S&P 500-indekset spår BMO
15:44 Rockwools finansdirektør sælger aktier for 1,8 mio. kr.
15:08 Tyskland vil foretrække en børsnotering af forsyningsselskabet Uniper
14:54 Svenske SEB's finansdirektør træder tilbage
14:35 Amerikansk aktivitetsindeks overrasker positivt
14:33 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Amerikanere byder op til aktiefest efter bekymringer er ryddet af vejen
14:12 Factset går grøn dag i møde efter opløftende regnskab
13:57 Mobileye indikeres 9 pct. højere efter Intel afviser salg af aktieandel
13:33 Europa/aktier: Amerikansk rentelettelse giver aktieoptur og sender tysk indeks i rekord