Sydbank tager voldsom nedskrivning efter tilsynsbesøg - NY

Udgivet den 05-12-2013  |  kl. 08:54  |  

Sydbank må tage en ekstra nedskrivning på ikke mindre end 500 mio. kr. efter et tilsyn fra Finanstilsynet. Det skriver banken via fondsbørsen. Det sender det samlede nedskrivningsbehov for 2013 op til 1825 mio. kr. Det erstatter forventningen om, at nedskrivningerne ville bliver "betydeligt lavere" i 2013 end i 2012.

Den voldsomme nedskrivning er et resultat af et besøg fra Finanstilsynet i forbindelse med overtagelse af Tønder Bank samt en gennemgang af 150 større engagementer.

- Finanstilsynet har vurderet et yderligere behov for nedskrivninger pr. 30. september ca. 600 mio. kr. Banken havde fra 30. september til Finanstilsynets besøg ultimo november 2013 allerede nedskrevet ca. 175 mio. kr., skriver Sydbank.

De yderligere nedskrivninger på 425 mio. kr., der tages i fjerde kvartal, står landbrug for omkring 225 mio. kr. og yderligere nedskrivninger i Tønder Bank på omkring 75 mio. kr.

Af 2013s ventede nedskrivninger på 1825 mio. kr. i 2013 står landbrug for omkring 500 mio. kr., fast ejendom for 440 mio. kr., øvrige erhverv for 485 mio. kr. og privatkunder for 400 mio. kr.

- I forhold til de tidligere udmeldte forventninger om et markant faldende nedskrivningsbehov i 2013 i forhold til 2012 skyldes den langt overvejende del af afvigelsen, at bankens værdiansættelsesmodel for landbrug var ændret - ca. 225 mio. kr. - og at der har været behov for forøgede nedskrivninger på Tønder Bank porteføljen - ca. 225 mio. kr., skriver Sydbank.

Nedskrivningen betyder, at bankens solvensprocent falder med 0,5 pct.-point til 16,9 pct.

- Bankens kapitalsituation er dermed komfortabel, skriver Sydbank.

Banken fastholder sine øvrige forventninger til 2013.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told
06:49 DSV får købsanbefaling hos Jefferies: Ser positivt på strategi og Schenker-opkøb
06:38 Genmab får skåret kursmålet hos Morgan Stanley efter Hexabody-afgørelse
06:37 Asien: Bekymrede investorer forsøger at finde fodfæste
06:35 EU vil lægge told på varer fra USA for 26 mia. euro.
06:34 Ukraine støtter forslag om våbenhvile - USA genoptager militær støtte
06:34 Trump dropper toldfordobling - Ontario suspenderer eksporttold
06:34 Nordea får kursmålet sænket med 5 pct. hos Citi