Tegn på stigende boligbyggeri
Det samlede påbegyndte etageareal i 4. kvartal 2003 steg med 5 pct. sammenlignet med det først offentliggjorte tal for 4. kvartal 2002, viser tal fra Danmarks Statistik.
Sammenlignes derimod med det opdaterede tal for 4. kvartal 2002, er der tale om et fald på 7 pct.
For det samlede påbegyndte boligbyggeri er tallene henholdsvis en stigning på 17 pct. og et fald på 10 pct.
Stigningen i boligbyggeriet i forhold til det først offentliggjorte tal er dog så markant, at det må vurderes, at der er tale om et stigende boligbyggeri.
Vurderingen af udviklingen i byggeaktiviteten vanskeliggøres af et usikkert datagrundlag pga. forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR).