Tirsdagens aktier: Roligt marked i plus - Bavarian tynget mod bunden

Udgivet den 18-07-2023  |  kl. 17:07  |  
Arkiv: DSV

Der var relativt ro på det danske aktiemarked tirsdag - sommerferien påvirker og regnskabssæsonen er ikke rigtig begyndt at køre i det højeste gear. Selv om ugen sluttes af med regnskab fra Danske Bank.

Selskabsmæssigt var det småt med nyheder. DSV var dog positivt påvirket af et kursmålsløft, mens Bavarian bundede indekset efter positivt nyt fra kollegaer om vaccine mod luftvejssygdommen RSV.

Det danske eliteindeks C25 steg 0,7 pct. til 1827,88.

- Det er et relativt roligt marked, hvor sommerstilheden har indfundet sig, mens vi venter på regnskabssæsonen rigtigt, kommer op i fart, siger senioraktierådgiver Martin Munk, Jyske Bank, til MarketWire.

DSV OP PÅ NORSK KURSMÅLSLØFT

Et markant kurmålsløft fra DNB til DSV sendte transportaktien op i den bedre halvdel ende af C25, hvor xx aktier steg, med en stigning på 1,2 pct. til 1486,50 kr.

DSV spås trods aftagende volumener i sin Air & Sea-division fortsat en høj indtjening i andet kvartal af DNB's analytikere Jacob Berg Nielsen og Mads Brinkmann Andersen i en optakt til logistikkoncernens regnskab 25. juli.

Samtidig løftes kursmålet for DSV's aktie til 1610 kr. fra 1450 kr. og anbefalingen gentages til "køb".

Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen ser en mulighed for en opjustering fra transportkoncernen på trods af modvind fra faldende efterspørgsel og fragtpriser. Kommer opjusteringen for DSV ikke i forbindelse med aflæggelsen af regnskabet tirsdag i næste uge, kan det ske senere på året, vurderer Mikkel Emil Jensen

Øverst i C25 endte aktierne i GN, Mærsk, FLSmidth og Rockwool med stigninger på mellem 1,8 pct. og 3,4 pct. Alle uden selskabsspecifikt nyt.

GENMAB KUN LIDT OP TRODS OVERRASKELSE FRA NOVARTIS

Genmab fik opløftende selskabsnyt fra partneren Novartis, men det hjalp ikke meget på aktiekursen. Genmab-aktien steg dog 0,3 pct. til 2695 kr.

Den schweiziske partner Novartis øgede i andet kvartal salget af Kesimpta til 489 mio. dollar. Det svarer til mere end en fordobling sammenlignet med salget i samme kvartal sidste år. Ifølge Bloomberg News var der estimeret et salg på 421,1 mio. dollar.

Kesimpta til behandling af multipel sklerose er baseret på Genmabs virkemiddel Ofatumumab, og Genmab modtager 10 pct. af salget i royalties.

BANKER FALDT PÅ LAVERE RENTER

Bankerne blev ikke påvirket af gode konkurrentregnskaber fra de svenske kollegaer, SEB og Swedbank, påpeger Martin Munk. Faldende renter tyngede dem derimod.

Nordea, der leverede et flot regnskab mandag, faldt 0,1 pct. til 76,72 kr., Jyske Bank faldt 0,endte uændret i 514 kr., mens Danske Bank, der er regnskabsaktuel på fredag steg 0,5 pct. til 166,30 kr.

Nordea har efter sit regnskab mandag været regnet på hos flere børshuse, der alle som en har fundet lejlighed til at hæve kursmålet for den nordiske bankaktie om end i mindre skala.

I andet kvartal leverede Nordea bedre end ventet på tværs af regnskabet og løftede samtidig sine forventningerne til egenkapitalforrentningen, der i 2023 nu ses "komfortabelt over 15 pct." mod tidligere "over" 13 pct.

BAVARIAN NED PÅ NYT FRA USA

Bavarian Nordic var i den tunge ende af C25 tirsdag efter nyt fra det store udland, hvor Sanofi og AstraZeneca har fået godkendt RSV-vaccinen Beyfortus til spædbørn op til 24 måneder af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.

Bavarian udvikler også en vaccine mod luftvejssygdommen RSV. I den forbindelse ventes der data fra et fase 3-forsøg, med voksne i løbet af sommeren i år.

Bavarian-aktien faldt 1,3 pct. til 188,45 kr. Netcompany indtog pladsen som agterlanterne med et fald på 1,8 pct. til 305,50 kr. uden selskabsnyt.

DFDS KØBTE HOLLANDSK

Uden for C25 indgik DFDS aftale om køb af hollandske Estron Group til en endnu ikke fastsat købspris. Aktien steg 0,6 pct. til 2249,40 kr.

Købet vurderes at være et godt "strategisk fit", da DFDS med opkøbet får tilført yderligere vejtransportkapacitet til og fra Storbritannien og dertil supplerer DFDS' eksisterende aktiviteter i Holland.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:45 Aktier/middag: Høj stemning med Ambu i vinderposition
11:38 Djurslands Bank leverer stærkeste første kvartal nogensinde
11:02 Industriproduktionen i eurozonen steg lidt mere end ventet
10:42 FLSmidth melder om fremdrift i salg af Cementdivision men omsætning i Mining skuffer
09:45 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
09:29 Obligationer/åbning: Renten falder let før inflationstal kan give reaktion
09:22 Kommende Mærsk-partner løfter bunden af forventningerne
09:15 Aktier/åbning: Salgstal sender Lundbeck op mens FLS sendes ned på faldende omsætning
08:58 Sydbank: Stor interesse for FLS' cementforretning kan give let positiv reaktion
08:57 H+H øger underskud, men fastholder forventning - ser forbedring i UK og Polen
08:52 Lundbeck-chef om Rexulti-skuffelse: Vokser stærkt trods midlertidig suspension i depression i USA
08:47 FLS-finansdirektør: Der er bingo på alle plader
08:23 Aktier/tendens: Lundbeck-salgstal kan give god start - FLS og Rockwool tager fokus
08:05 Lundbeck flyvende fra start i 2024 trods bump på vejen for nøgleprodukt
08:00 Stort fald i det fuldførte byggeri i første kvartal 2024
08:00 Producent- og importprisindekset falder fortsat
08:00 Psykiske lidelser hyppigere blandt NEET-gruppen
07:21 Obligationer/tendens: Små rentebevægelser ventet før inflationstal kan give reaktion
07:13 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om fald i de amerikanske råolielagre
07:11 Mærsks asiatiske konkurrenter falder tilbage onsdag