Tirsdagens aviser med fransk effekt, aktiesalg og mobilpriser

Udgivet den 09-05-2017  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

GLOBALE STORBANKER ANBEFALER AT KØBE EUROPÆISKE AKTIER

Valget af Emmanuel Macron til præsident i Frankrig og flotte regnskaber fra Europas største virksomheder får nu en stribe globale storbanker til at anbefale investorer at købe europæiske aktier. Ifølge Barclays er der tegn på et betydeligt opsving. (Forside, side 20-21)

JYSKE BANKS AKTIESALG FÅR KØLIG NORDJYSK MODTAGELSE

Jyske Banks topchef, Anders Dam, åbner for at sælge aktier i Nordjyske Bank, godt to år efter, at banken hjalp Nordjyske Bank med købstilbud på den ombejlede Nørresundby Bank. Aktierne til en værdi på 800 mio. kr. er ikke attraktive for Spar Nord. (Side 8)

MODEGIGANT STYRKER SERVICE I NORDEN

Den tyske onlinemodegigant, Zalando, skruer op for tilbuddene i Norden for at få en endnu større bid af markedet. Målet er et salg på 7,5 mia. kr. (Side 9)

MEDTECH-STARTUPS BREMSES AF MANGLENDE FINANSIERING

Unge medtech-virksomheder rammes af finansieringsproblemer, når skridtet fra udvikling til kommercialisering skal tages. Derfor vælges der ofte en børsnotering i Sverige eller et salg til udlandet. (Side 11)

EGMONT SMIDER TOCIFRET MIO-BELØB I DIGITALT BUREAU

Magasinudgiveren Egmont Publishing har investeret et tocifret miollionbeløb i det digitale bureau s360, der nu planlægger at gå ind på det svenske og norske marked. (Side 12)

KIRK KAPITAL SCORER GEVINST PÅ 200 MIO. KR.

Kirk Johansen-familien lander det bedste resultat i fire år på deres fly, skibe, ejendomme og meget andet. En ny direktør er tiltrådt i stilhed. (Side 14)

BERLINGSKE BUSINESS

NY LOVGIVNING SKAL TÆMME AUKTIONSBRANCHEN

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har nedsat et udvalg, som skal forberede en modernisering af lovgivningen inden for auktioner og handel med brugte genstande. Det er der brug for, mener man både hos Bruun Rasmussen og Lauritz.com. (Forside, side 3)

CBB OG PLENTI HÆVER MOBILPRISER - 3 FORTSÆTTER UÆNDRET

CBB og Plenti er de næste i rækken, som hæver priserne oven på EU's krav om, at alle fra 15. juni skal kunne bruge tale og data på rejser i Europa til samme pris som hjemme. Til gengæld vil 3 ikke ændre på hverken priser eller abonnementer. (Side 12)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

HUMMEL HENTER NY TOPCHEF HOS BESTSELLER

Hummels ejer og bestyrelsesformand, Christian Stadil, henter ny Hummel-anfører hos Bestseller. Den 41-årige Allan Vad Nielsen, som kommer fra Bestseller-koncernen, skal fordoble omsætningen i sportstøjsvirksomheden. (Forside, side 4)

DETRONISEREDE FALCK-BOSSER FÅR ET NYT STORT MILLIONUNDERSKUD

Den tidligere topduo i redningskoncernen Falck - Allan Søgaard Larsen og Morten R. Pedersen - er igen blevet ramt hårdt af redningskoncernens nedtur. De to sidder på godt 10 pct. af aktierne den internationale ambulanceoperatør, der har tabt 85 mio. kr.

SPAR NORD VIL EROBRE VERDEN - ÅBNER KONTOR I SILICON VALLEY

Den nordjyske bank Spar Nord har åbnet et kontor i Silicon Valley og overvejer også at indtage New York og London. "Det er vigtigt, at vi tænker innovativt såvel som proaktivt for at følge med tiden", siger innovationschef i Spar Nord, Kim Østergaard. (Side 5)

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned
09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus