Tirsdagens aviser med Mærsk, Bavarian og Ambu

Udgivet den 10-05-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

AFDRAGSFRI LÅN KAN UDLØSE BOMBE UNDER BOLIGEJERE

Finanstilsynet er bange for, at boligejere med flekslån med 30 års afdragsfrihed kan blive tvunget til at betale af på deres lån. Frygten er opstået på grund af rentehop og prisfald. (Forside, side 4-5)

TOPCHEF ANGRIBER DANSKE SELSKABERS REKORDOVERSKUD

Normal-direktør undrer sig over, at selskaber tjener rekordmange penge på trods af store prishop på råvarer. (Side 2)

LUFTHAVNE: UMULIGT AT UNDGÅ KØ OG AFLYSNINGER

Lufthavnene i Europa har lige nu ikke kapacitet til at håndtere den voldsomme ketchupeffekt af rejsende, der må væbne sig med tålmodighed og tage ekstra tøj i håndbagagen, når sommerens travlhed sætter ind. (Side 6)

TRE STARTUPS I MÆRSKS VENTUREARM ER BLEVET UNICORNS

På fem år har A.P. Møller-Mærsks venturearm kastet penge efter 35 selskaber, mens yderligere to investeringer er på trapperne. Enkelte af investeringerne har i den grad givet pote. (Side 10)

BAVARIAN NORDIC HOLDER FAST I UDSIGT I INVESTERINGSTUNGT ÅR

Bavarian Nordic har søsat to afgørende studier, der vil dræne milliarder fra pengekassen i år. (Side 11)

C25 I KRAFTIGT KURSDYK - ER NU FALDET 22 PCT FRA TOPPEN

C25-aktierne faldt atter tungt mandag, og eliteaktierne er nu i et såkaldt bjørnemarked, men fem investorers tiltro er intakt. (Side 12-13)

DANSK EKSPORT TRODSER KRIGEN I UKRAINE

Konkurrencedygtige virksomheder og massiv søtransport giver plus i eksportbogen. Inflation skævvrider dog billedet, og modvind kan vente forude. (Side 19)

BERLINGSKE BUSINESS

HØJESTE RENTE I NÆSTEN ET ÅRTI ØGER UDSIGT TIL DYK I BOLIGPRISERNE

Renten på boliglån er steget med raketfart på kort tid, men priserne på boliger har indtil videre holdt stand og er endda steget. Men boligøkonom advarer om, at især de tårnhøje priser på boliger i storbyerne står til et smæk med de dyrere realkreditlån. (Forside, side 4-5)

NORSK FAGFORENINGSMAND RASER MOD DANSK SAS-AFTALE

Norsk fagforretning har rettet et kraftigt angreb mod Fagbevægelsens Hovedorganisation for ikke at gribe ind over for aftale, som Flyvebranchens Personaleunion under FH indgik med SAS-ledelsen med angiveligt dårligere vilkår for de ansatte. FH kalder kritikken urimelig. (Side 2)

DANSKE AKTIER RAMT AF GIGANTISK NEDTUR

De toneangivende danske aktier fortsatte dykket med fald over hele linjen på op til knap 13 pct. i de selskaber, der er hårdest ramt. I går bød på et af de største daglige fald i C25-indeksets historie. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UKRAINEKRIGEN SLIDER PÅ ECCOS OMDØMME

Skokoncernen Ecco styrtdykker i en ny imageundersøgelse. Det sker efter massiv kritik for ikke at trække sig fra det russiske marked. (Forside, side 6-7)

STØRSTE AKTIEFALD I TO ÅR

Det blev en sort mandag for de danske aktier, da det toneangivende C25-indeks faldt over 5 pct. Indekset drattede efter den omtumlede mandag under 1600. Det er det største fald siden den 12. marts 2020. (Side 2)

RINGKJØBING LANDBOBANK SÆTTER SIG PÅ HANDELSBANKENS KRONJUVEL

Ringkjøbing Landbobank har udnyttet turbulensen i forbindelse med salget af Handelsbanken til at sætte sig på en af de mest lukrative forretninger. Den har således hyret det meste af Handelsbankens personale, som sad i den afdeling, der rådgiver velhavere. (Side 4)

MILLIARDER HØVLET AF AMBUS VÆRDI

Medicoselskabet Ambu nedjusterer igen og igen sine forventninger og lover bedre tider forude. Tilliden mellem selskabet og markedet hænger i en meget tynd tråd. (Side 12)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder

11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause