Tirsdagens internationale avisuddrag med GM, Amazon og Paypal

Udgivet den 27-11-2018  |  kl. 07:44  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

GENERAL MOTORS LUKKER NED FOR SYV FABRIKSANLÆG

General Motors oplyser, at virksomheden vil lukke ned for syv produktionsanlæg på globalt plan og afskedige flere tusinde arbejdere. Bilproducentens aktie steg næsten 5 pct., efter at virksomheden offentliggjorde ændringerne. (GENERAL MOTORS SHUTS DOWN 7 PLANTS, DRAWING A REBUKE FROM TRUMP)

TRUMP FORTÆLLER, AT BREXIT-AFTALEN MÅSKE VIL SKADE HANDLEN MELLEM USA OG STORBRITANNIEN

Donald Trump kritiserer brexit-aftalen og mener, at den kun vil gavne EU, mens aftalen vil skade handlen mellem Storbritannien og USA. (TRUMP SAYS BREXIT DEAL MAY DAMAGE UK-US TRADE)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM)

MAY LÆGGER PRES PÅ PARLAMENTET VED AT APPELLERE TIL OFFENTLIGHEDEN

En dag efter at EU-lederne blev enige om Storbritanniens exit fra EU skiftede Storbritanniens regering til kampagnetilstand. Målet er at overbevise offentligheden om, at aftalen, som May har brugt de sidste to år på at forhandle sig frem til, er den bedste mulige løsning. (MAY PRESSURES PARLIAMENT BY APPEALING TO PUBLIC)

AMAZON SPRINGER UD SOM REKLAME-GIGANT

Amazon står for næsten halvdelen af online-salg i USA og giver derved selskabet en populær platform med et væld af forbrugerdata. Nu er Amazon tæt på at blive den næste store reklame-gigant. (AMAZON, WITH LITTLE FANFARE, EMERGES AS EN ADVERTISING GIANT)

TRUMP FORVENTER AT BOOSTE DE KINESISKE TOLDSATSER

Donald Trump siger få dage inden sit møde med Kinas leder, at han forventer at gennemføre endnu en toldforhøjelse på kinesiske varer for 200 mia. dollar. Afgiften planlægges øget til 25 pct. (TRUMP EXPECTS TO MOVE AHEAD WITH BOOST ON CHINA TARIFFS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM)

UNITED TECHNOLOGIES PLANLÆGGER EN OPSPLITNING I TRE DELE

United Technologies oplyste mandag, at virksomheden planlægger at dele sig i tre nye virksomheder. Omstruktureringen planlægges at ske inden 2020 og er et forsøg på at få mere specialiserede virksomheder inden for en bestemt forretningsgren. (UNITED TECHNOLOGIES TO SPLIT INTO 3 COMPANIES, EACH WITH A SHARPER FOCUS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

PAUL MANAFORT OVERHOLDTE IKKE FORLIGSAFTALE

Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort løj gentagne gange over for efterforskere selv efter at han under valget i 2016 var gået med til at samarbejde, siger den særlige anklager Rober Mueller. (PAUL MANAFORT BREACHED PLEA DEAL BY REPEATEDLY LYING IN RUSSIA INQUIRY, MUELLER SAYS)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK)

PAYPALS OPKØP AF IZETTLE KAN FØRE TIL HØJERE PRISER FOR STORBRITANNIENS KUNDER

Paypals opkøb af det svenske betalingsfirma Izettle har rejst bekymringer omkring konkurrence. Competition and Markets Authority (CMA) oplyser, at Paypal kan stå over for manglende konkurrence i Storbritannien, efter at virksomheden har opkøbt sin tidligere markedsledende rival. (PAYPAL TAKEOVER OF IZETTLE COULD LEAD TO HIGHER PRICES FOR UK CUSTORMER, WATCHDOG WARNS)

/ritzau/FINANS

Lærke Lehmann Raschat

Tags:  Newspaper - Internat❯