Tirsdagens obligationer: Rentehop på nøgletalsfattig dag

Udgivet den 09-07-2024  |  kl. 17:00  |  

Renterne tikkede op på en tirsdag, der var kemisk renset for nøgletal.

Den med spænding imødesete første redegørelse fra den amerikanske centralbankchef Jerome Powell i Kongressen ændrede ikke den retning, selv om der var udsving i renterne omkring klokken 16, da han begyndt sin tale.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte tirsdag i 2,55 pct., som er 5 basispoint højere end mandag.

I sin forberedte tale til Senatet advarede Jerome Powell mod, at økonomien og arbejdsmarkedet kan blive ramt, hvis renten sættes for lidt ned - eller at det sker for sent.

Han sagde også, at sættes renterne ned for tidligt eller for meget, kan det stoppe den nedadgående kurve for inflationen.

- Flere gode data kan styrke vores tillid til, at inflationen bevæger sig mod de 2 pct., siger centralbankens formand til Senatets Bankudvalg.

Powell deltager onsdag også i en høring i komiteen for finansiel service i Repræsentanternes Hus.

Torsdag kommer der også vigtige tal for udviklingen i forbrugerpriserne i juni, og her spås ifølge Bloomberg News en stigning på månedsbasis med 0,1 pct. mod en flad udvikling i maj. På årsbasis ses forbrugerprisernes vækst dog at aftage til 3,1 pct. i juni fra 3,3 pct. i maj.

De kan sparke lidt gang i renterne.

Der var også rentemeldinger fra Europa, hvor den tyske centralbankchef, Joachim Nagel, forvissede om, at Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke er på autopilot, når det kommer til pengepolitikken. Samtidig vurderede den italienske kollega Fabio Panetta, at den høje serviceinflation i eurozonen ikke bør være årsag til bekymring.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

11:46 Aktier/middag: Revanche til Rockwool bidrager til positiv ugestart efter mismodig fredag
11:36 Chefanalytiker: ECB's fremtidssignaler bliver det mest interessante på torsdagens rentemøde
11:09 Fransk computerspilproducent daler til laveste niveau i ti år - nye titler skuffer
10:13 Svenskerne har stigende tro på højere boligpriser efter ny rentesænkning i august
09:11 Aktier/åbning: Bavarian indtager bunden af let positivt C25 efter ledelsens aktiesalg
08:50 Storbank skruer op for Unibrews kursmål men sænker Carlsbergs
08:44 Ørsteds kursmål skæres til 450 kr. hos europæisk børshus
08:38 Obligationer/åbning: Renterne vender rundt og indhenter det tabte fra fredag
08:25 Aktier/tendens: Pandora og Unibrew i fokus med løftede kursmål før ventet positiv start
08:24 Unibrew får lagt 50 kr. til kursmålet hos Citi
08:06 Danmark: Betalingsbalancens overskud opjusteres kraftigt i juliopgørelse
07:53 Europæiske banker på vej med langsomste vækst i realkreditudlån i et årti
07:39 Chefanalytiker: Oliemarkedet er ramt af en næsten perfekt storm
07:31 Pandora får løft af kursmålet hos negativt stemt canadisk børshus
07:05 Obligationer/tendens: Fredagens rentefald ser ud til at blive vendt rundt
07:01 Råvarer: Oliepriserne stiger efter potentiel orkan ved den amerikanske golfkyst
06:58 Jernpriserne rammer laveste niveau i to år efter kinesisk afmatning
06:52 Asien: Kursfald over alt efter Wall Street nedtur
06:37 Unibrew får lagt 50 kr. til kursmålet hos Citi
06:35 Mærsks asiatiske rivaler falder i rødt asiastisk marked