Tirsdagens obligationer: Rentestigning efter forsigtig melding fra ECB-medlem

Udgivet den 27-08-2024  |  kl. 17:16  |  

En vente-og-se-attitude fra et ECB-medlem med hensyn til en rentenedsættelse på næste måneds møde var tirsdag med til at give renterne et mindre løft.

ECB-rådsmedlem og hollandsk centralbankchef, Klaas Knot, sagde tirsdag, at han vil afvente mere information, før han beslutter sig for at støtte en rentenedsættelse på rentemødet i september.

Den danske tiårige statsobligationsrente steg tirsdag 4 basispoint til 2,24 pct.

Der var kun få nøgletal på programmet tirsdag, og de var alle uden nævneværdig tyngde.

Eftermiddagens amerikanske forbrugertillid overraskede positivt i august ved at stige til 103,3 fra de opreviderede 101,9 måneden før.

Det viste tal fra det amerikanske Conference Board tirsdag.

Til sammenligning var der ventet 100,7 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg. Tallet for juli blev revideret fra oprindeligt oplyst 100,3.

Tyskland fremlagde tirsdag morgen den endelige opgørelse af BNP-væksten i andet kvartal. Og som ventet var der ingen revision af det svage vækstbillede, der har plaget tysk økonomi det seneste år.

Økonomien hos vor sydlige nabo skrumpede 0,1 pct. i andet kvartal i forhold til årets første tre måneder, hvor økonomien voksede med 0,2 pct. på kvartalsbasis.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

11:42 Canadisk børshus ser finansdirektørs exit som pludseligt men ikke overraskende
11:35 Aktier/middag: Revanche til GN men tunge fald til Vestas og Mærsk
10:57 Campari modtages med jubel efter valg af spiritusveteran som ny topchef
10:04 Vestas får kursklø efter finansdirektørs exit
09:52 Mærsk sænkes af Morgan Stanley: Overudbud kan gøre ondt på raterne
09:18 Aktier/åbning: Rødt ved åbningen - Vestas, Mærsk og Tryg trækker ned
09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus