Tivoli opjusterer resultatforventninger efter historisk halloween og solid start på julen

Udgivet den 03-12-2024  |  kl. 07:55  |  

Tivolis julesæson startede 15. november og har foreløbigt været velbesøgt af gæster fra både ind- og udland. Tivolis julemarked er blevet ranglistet som et af verdenens flotteste julemarkeder og Tivoli ser frem til en god afslutning på 2024, som kommer til at markere et helt særligt år for Tivoli. Den netop afsluttet halloween-sæson endte historisk ift. omsætning og indtjening og det, kombineret med den solide start på julesæsonen, gør at Tivoli nu kan opjustere forventningerne til årets resultat.


Tivolis senest udmeldte forventninger for 2024 var en omsætning i niveauet 1.250 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 130 mio. kr. Ved denne opjustering forventer Tivoli nu en omsætning i niveauet 1.300 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 150 mio. kr.


"Tivolis sæsoner i 2024 har været velbesøgte og gæsterne bruger både tid og penge når de besøger Haven. Tivolis forretning står stærkt og det gør at Tivoli nu står over for et resultat før skat i niveauet 150 mio. kr., hvilket er historisk højt. Vi ser frem til at den flotte julesæson skal bringe glæde for store og små i hele december og faktisk helt frem til 5. januar", udtaler adm. direktør, Susanne Mørch Koch.

Med venlig hilsen

Tom Knutzen                Susanne Mørch Koch
Bestyrelsesformand      Adm. direktør


Kontaktperson: Pressechef, Torben Plank tlf. 22237440 / tpl@tivoli.dk

Vedhæftet fil

Tivoli AS - Fondsbørsmeddelelse nr 12 - Tivoli opjusterer resultatforventninger efter historisk halloween og solid start på julen

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk