Tivoli Q1: Grease lynede første kvartal

Udgivet den 29-05-2012  |  kl. 11:30  |  

Tivoli fastholder i sit regnskab for første kvartal forventningerne til hele året om et overskud før skat på ca. 30 mio. kr. Første kvartal, der ikke omfatter megen aktivitet i Tivoli, bød ikke på de store overraskelser i forhold til sidste år. Musicalforestillingen Grease i Koncertsalen i Tivoli øgede dog omsætningen i kvartalet, som derfor bød på et lidt mindre underskud end i samme periode sidste år.

Omsætningen steg til 52,4 mio. kr. fra 39,1 mio. kr. sidste år, mens nettoresultatet viste en forbedring til et underskud på 46,8 mio. kr. fra 50 mio. kr. sidste år.

- Periodens resultat skal ses i lyset af, at Haven er lukket i januar kvartal. Tivolis omsætning for januar kvartal er steget med 13,3 mio. kr. i forhold til januar kvartal sidste år. Stigningen kan primært henføres til musicalforestillingen Grease i Koncertsalen i Tivoli, siger økonomidirektør Claus Dyhr fra Tivoli i en meddelelse.

Tivoli havde per 31. marts 2012 solgt årskort til sæsonen 2012 for 42,7 mio.kr. mod 35,9 mio.kr. pr. 31. marts 2011. Disse årskortindtægter er for januar kvartal indregnet med 8,4 mio.kr. De resterende årskortindtægter periodiseres over de resterende 3 kvartaler.

- På baggrund af stigningen i omsætningen og forbedringen i resultat før skat, er vi tilfredse med resultatet, udtaler økonomidirektør Claus Dyhr.

/ritzau/FINANS

Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

15:08 Valuta: Dollar er fortsat tæt på otte ugers højdepunkt trods svækkelse
15:06 Kinesisk onlinemodegigant indlevede ansøgning om børsnotering i London tidligt i juni
14:29 Zalando falder på vækstbekymring: Storbank sænker anbefaling
14:25 USA/tendens: Nvidia går ny rød dag i møde efter kortvarig plads i toppen
14:06 Tørlastindeks falder 1,2 pct. til 1973 point
13:53 Amerikansk logistikgigant gør årsstatus tirsdag: Et pejlemærke for økonomisk aktivitet
13:17 Europa/aktier: Bilproducenter er godt kørende efter udsigt til forhandlinger om afgifter
12:47 Nvidia fortsætter nedtur: Kurs mod tredje dag i rødt og fald på 300 mia. i markedsværdi
12:27 A&O køber onlinebutik for arbejdstøj: Omsætter for omkring 260 mio. kr.
11:40 Obligationer/middag: Renterne vender rundt til lille stigning
11:18 Aktier/middag: Zealand og NKT fortsætter himmelfarten efter analytikernyt
11:10 Carlsbergs britiske opkøbsmål sendes op: Pepsico vil ikke stille sig i vejen
10:46 Apple får advarsel af EU for misbrug af markedsdominans
10:03 Tyskland: IFO-indekset skuffer i juni-måling
09:25 Ennogie tager hul på attraktivt marked: Skal levere solcelletag til svømmehal
09:23 Zealand Pharmas kursmål hæves hos Danske Bank efter studiedata
09:21 Aktier/åbning: NKT og Zealand holder C25 oppe - ALK belønnes for opjustering
09:12 Carlsberg indgår aftale med Pepsico
09:00 Obligationer/åbning: Renterne falder en spids før tyske erhvervstillidstal
08:50 ALK's opjustering dæmpes af nyhed om trukket kinesisk registreringsansøgning